Prøv avisen

"Det med Gud" volder problemer for nye spejderledere

”I vores interview med lokale spejderledere oplever vi en fælles udfordring i forhold til, hvordan det med Gud kan formidles," siger Suzette Munksgaard. Arkivfoto. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Foto

Kirkelige spejderkorps og børne- og ungdomsorganisationer øger i disse år deres fokus på kristendomsformidlingen, som de oplever er udfordret af et værdi- og traditionstab. Nyt projekt skal hjælpe dem med at sætte ord på det kristne budskab

Viljen til at formidle værdier og kristendom både inspirerende og kreativt fejler ikke noget. Men et voksende værdi-vakuum har gjort det svært at finde ud af hvordan.

Det er den fælles udfordring, som landets store kirkelige spejderkorps og børne- og ungdomsorganisationer står over for i dag, lyder det i et nyt notat fra projektet ”Det med Gud – men hvordan?”.

Bag projektet står Center for Ungdomsstudier og projektleder Suzette Munksgaard, som det seneste år har fulgt KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF samt KFUM og KFUK’s arbejde med at formidle værdier og kristendom.

”I vores indledende arbejde blev det tydeligt for os, at organisationerne selv har et øget fokus på, hvordan værdier formidles, og hvordan de gør ’det med Gud’. Det lader til, at både ansatte og frivillige er helt klare på, at de værdibårne organisationer er udfordret af et traditions- og værditab,” siger Suzette Munksgaard og tilføjer, at dette tab blandt andet skyldes, at sekulariseringen i dag lader til at være slået igennem i lederstanden.

”I vores interview med lokale spejderledere oplever vi en fælles udfordring i forhold til, hvordan det med Gud kan formidles. Nogle ledere efterlyser ord og sprog for, hvordan man kan snakke om det med Gud, andre søger en legitimering af kristendomsformidlingen, og endelig påvirkes mange af et ureflekteret traditionstab og værdi-vakuum.”

Samme tendens oplever sognepræst i Grøndalslund ved Rødovre Martin Holt Jensen. Han er frivillig leder hos KFUM-Spejderne og står blandt andet for det åndelige materiale til Spejdernes Lejr i juli, som er arrangeret af de fem danske spejderkorps.

”Helt overordnet spiller religion stadig en afgørende rolle i spejderbevægelsen. Men spejderaktiviteterne lader til at fylde mere, mens det religiøse er blevet nedtonet lidt. Jeg tror, det skyldes, at de ledere, der i 1970’erne og 1980’erne stod for at forkynde det kristne budskab, ikke fik givet traditionen videre, før de trådte af. Så udviklingen er udtryk for, at der er en generation i KFUM-Spejderne – og sandsynligvis også andre korps – der har mistet deres ordforråd,” siger han og tilføjer, at dette samtidig har gjort lederne blufærdige.

”Hvis de ikke tør, så risikerer vi, at det kristne element hos spejderne bliver noget løst noget med at tænde et lys og tænke over, hvilke gode gerninger man kan gøre i sit liv. Det er meget sympatisk, men har i virkeligheden ikke meget med kristendom at gøre,” siger han.

Teolog og generalsekretær i FDF Morten Skrubbeltrang oplever, at unge ledere ikke altid har samme bibelkendskab som for 30 år siden.

”Jeg ser det ikke som en forfaldshistorie, men vi må arbejde på, hvordan vi formidler kirke og kristendom. Vi lever i en tid, hvor de kristne traditioner har ændret sig, og hvor vi har et større ansvar for at bidrage til dåbsoplæringen. Vi oplever, at unge ser os som et attraktivt fællesskab med gode værdier, og dem skal vi ikke være bange for at tydeliggøre,” siger han.

På sit seneste landsmøde vedtog De grønne pigespejdere, at der skal skabes mere debat om, hvordan korpset forholder sig til kristendommen. Det er en arbejdsgruppe nu gået i gang med at se på, siger næstformand Marie Borregaard Vinther.

”Vores medlemmer er piger, som aldersmæssigt befinder sig i en livsfase, hvor de kan være tvivlende og spørgende. Her er det vigtigt, at de kan møde ledere, der har modet til at tale om tro, tvivl og etik eller til at hjælpe dem med at finde svar i kristendommen. Det handler ikke om, hvor meget man tror, men om at have en refleksion og mulighed for at dele den refleksion med nogen.”