Tyfus eller bioterrorisme: Truslen er stadig lige stor

I Danmark trues vi ikke længere af kopper og tyfus, men aids og malaria hærger stadigvæk i udviklingslande, og den forskning, der skal nedkæmpe sygdommene, bringer nye trusler med sig

Allierede soldater blev under Anden Verdenskrig rådet til at dække hele kroppen for at undgå malariamyg. Malaria plager stadig Afrika og Asien voldsomt, mens den forskning, der skal nedkæmpe sygdommen, kan bringe nye trusler med sig. – Foto: Polfoto

I dette øjeblik dør et menneske af aids. Og om 30 sekunder dør det næste. Ifølge de nyeste tal fra FN’s aids-program, Unaids, døde 1,1 million mennesker af aids sidste år, svarende til 3000 mennesker hver eneste dag. Tilmed er truslen fra sygdomme som aids og malaria blevet ledsaget af nye trusler om menneskeskabte virus.

Overalt i verden arbejdes der i dag med farligt biologisk materiale for at imødegå blandt andet aids, malaria og ebola, der i 2014 spredte sig med historisk fart. Det gør paradoksalt samtidig verden mere sårbar over for katastrofale menneskeskabte epidemier, siger John-Erik Stig Hansen, leder af Center for Biosikring- og Bioberedskab, den danske offentlige myndighed, der regulerer farlig bioforskning.

”På flere og flere hospitaler og laboratorier verden over arbejder man med at stille diagnoser på infektionssygdomme. Derigennem isolerer man de bakterier og vira, som også kan bruges som våben. Det er gavnligt, fordi vi selvfølgelig gerne vil have, at udviklingslande bliver i stand til at bekæmpe sygdommene, men det medfører også, at der er flere og flere steder, hvor terrororganisationerne så at sige kan samle råmateriale op til at lave biologiske våben,” siger han.

De seneste 100 år har der været omkring 80 angreb med biologiske våben og eksempler på udslip af virus, der har medført tusinder af dødsfald globalt. Diskussionen om menneskeskabte epidemier blev i 2014 aktualiseret, da et forskerhold i bunden af en papkasse i et amerikansk laboratoriums lagerrum fandt en beholder med koppevirus. Og i 2011 skabte en hollandsk forsker en mutant af fugleinfluenzaen, som for første gang kan smitte mellem mennesker. Det rejser et stadigt mere påtrængende spørgsmål om sikkerheden forbundet med de farlige materialer, siger John-Erik Stig Hansen.

”Hvis mutantfugleinfluenzaen slap ud, ville det have en meget betydelig konsekvens, som i sidste ende kan være civilisationstruende. Sygdomme, som er kunstigt fremstillet i et laboratorium, kan have en anderledes alvorlig gennemslagskraft end sygdomme, der har været igennem naturens evolutionsproces. Det knytter an til andre aktuelle emner om ansvarlig videnskab og afføder et behov for en erkendelse af, at videnskab og forskning skal omgærdes af etik,” siger han.

I går udsendte Center for Biosikring- og Bioberedskab en rapport om det aktuelle biologiske trusselsbillede. John-Erik Stig Hansen vurderer blandt andet, at der er en meget begrænset kapacitet i Danmark til at gennemføre større biologiske angreb, mens udviklingen af biologiske våben med mere beskeden effekt er blevet hyppigere de senere år.