Prøv avisen

Udtjekningstid for et af de sidste strandhoteller

Når man træder ind på Vejers Strandhotel, træder man ind i en tidslomme. Her ses Vejers Strandhotel under Anden Verdenskrig i 1945. – Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Blåvand

Et stykke kulturhistorie går tabt, når Vejers Strandhotel nu lukker. Ifølge etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme er bade- og strandhoteller blevet en del af vores fælles kulturarv og historiske tilknytning til vandet

I Vejers Strand, vest for Varde, ligger Vejers Strandhotel. Der har det ligget siden 1926 i første klitrække med udsigt til Vesterhavets bølger, som bruser blot 200 meter fra hotellets hoveddør. Men snart må Niels Jørgen Frandsen, der siden 1957 har været hoveddrivkraft på hotellet, modvilligt dreje nøglen og lukke strandhotellet. Lejekontrakten udløber den 31. marts 2018 og staten, som ejer grunden, har afvist at fortsætte lejemålet eller sælge grunden til Niels Jørgen Frandsen og hans kone. Grunden er i stedet solgt til aktieselskabet Freja Ejendomme, som er ejet af staten, og som vil forsøge at sælge grunden til en privat investor. Ifølge Niels Jørgen Frandsen går et stykke kulturhistorie tabt, hvis Vejers Strandhotel erstattes af en ny bygning.

”Det har været samlingssted for befolkningen i årtier. Både for foreninger, stamgæster og folk, der har holdt fester såsom barnedåb, bryllup og fødselsdage. Når folk træder ind på vores strandhotel, træder de ind i en tidslomme, for vi har holdt stilen, som den var, da vi overtog i 1957,” siger Niels Jørgen Frandsen og tilføjer, at Vejers Strandhotel er et af de sidste, der er tilbage mellem Tønder og Skagen.

Dog kan man op langs vestkysten stadig finde en række badehoteller, som skød op i slutningen af 1800-tallet og frem til omkring 1930. For eksempel er badehotellet Ruths Hotel i Skagen fra 1904, og Svinkløv Badehotel, som nedbrændte sidste år, er fra 1925.

”Bade- og strandhotellerne opstår i kølvandet på krigen i 1864 i en tid, hvor vi ikke lykkes udadtil og derfor søger indad mod det, som definerer os som danskere. Her spiller havet en vigtig rolle. Dels fordi vi inderst inde er et fiskerfolk og dels som en romantisk forestilling om danskhed, hjulpet på vej af skagensmalernes fokus på lyset omkring Skagen, havet og de hårdtarbejdende fiskere,” siger Julia Lahme, etnolog og livsstilsekspert.

Samtidig var strømninger fra udlandet medvirkende til, at badehoteller i Danmark blev populære hos den finere borgerklasse. Op til 1870’erne, inden de første badehoteller vandt frem, levede borgerskabet i Danmark et såkaldt landliggerliv i sommerferien, hvor de gerne opholdt sig i deres egne sommervillaer med hele den medbragte tjenerstab. Men på samme tid skete et paradigmeskift i Tyskland: Kunstnere udfordrede det etablerede borgerskab med kolonier, hvor de dyrkede egne grøntsager, gik i bare tæer og nogle gange helt nøgne. Kroppen og friluftslivet var i højsædet, og den livsstil blev, dog i modificeret form, mere og mere etableret i Danmark. Den lave overklasse og middelklasse tog på pensionat (familieejet gæstehus), og de rigeste, som hidtil havde gemt sig bag gardinerne af frygt for at blive solbrændte, tog på badehotel, som dog i begyndelsen lå isoleret på en bakketop på sikker afstand af lokale fiskerlejer. Kropsdyrkelse, havbade, sport og solbadning, alt sammen i naturen, blev et ideal. Alene badehotellernes stribede tapeter, der ligner en teltdug, vidner om, at man forsøgte at fastholde følelsen af at være udenfor, hvad enten man var inde eller ude.

På den baggrund er badehotellerne betydningsfulde rent kulturhistorisk, da de viser en helt særlig udvikling i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Imidlertid ebbede badehotellernes storhedstid ud mellem Første og Anden Verdenskrig, og de fik kun en kort renæssance efter Anden Verdenskrig, inden danskerne i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne søgte mod fjernere himmelstrøg.

”Efter Anden Verdenskrig var der kæmpe opblomstring i dansk økonomi. Man kunne pludselig rejse til Mallorca og holde ferie i flere uger, også selvom rejsen derned kunne tage mere end 30 timer. Interessen for at holde ferie i Danmark blev derfor mindre, i takt med at udlængslen voksede, men det var dog stadig vandet, vi søgte. Blot ved andre kyster, og den interesse greb og fastholdt charterbranchen,” siger Julia Lahme.

Danskernes interesse for udenlandske kyster er dog ikke fastholdt i så høj grad, at danske strand- og badehoteller står tomme i dag. For selvom mange danskere stadig søger mod sydens sol og varme, er der samtidig stor tilknytning til de danske strand- og badehoteller. De symboliserer idag det enkle, magelige og kultiverede liv, til forskel fra tidligere, hvor ferie på et badehotel var forbeholdt overklassen og forbundet med dekadence. Danskernes interesse i badehoteller blev bekræftet af et rekordhøjt seertal til TV 2’s dramaserie ”Badehotellet”, som spillede fra 2013-2016. Serien foregår i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne og skildrer badehotellet som en tidslomme, hvor historien næsten har stået stille. Ligeledes hittede TV 2 i 2014 med programserien ”Danmarks dejligste badehoteller”, hvor seerne blev vist rundt til en række udvalgte danske badehoteller.

Ifølge Julia Lahme skyldes badehotellernes popularitet, at danskerne atter søger indad, fordi vi oplever et ydre pres på nationen.

”Vi er i en tid, hvor verden opleves stor og vild. Derfor er vi i stigende grad interesseret i, hvad vi selv har at byde på, og så er det, foruden camping og kolonihaver, vandet, vi søger. Vi vil derud, hvor bølgerne bruser, hvor den digitale revolution har svært ved at nå os, og hvor badehotellerne ser ud, som de gjorde for 60 år siden,” siger hun og tilføjer: ”Bade- og strandhoteller er blevet en del af vores fælles kulturarv omkring vores søgen efter vandet.”

Meget tyder således på, at lukningen af Vejers Strandhotel ikke skyldes en faldende interesse for strandhotellet som ferieform, men snarere, at staten øjner guld på grunden.