For nogle år siden fik strikdesigner Vivian Høxbro lov at åbne kasse efter kasse med strikkede nattrøjer på museet Falsters Minder i Nykøbing Falster. Trøjerne havde længe ligget gemt væk, og da hun åbnede dem, følte hun det, som om der fløj historier op i hovedet på hende.
Historier om flittige bondekoner, der for næsten 200 år siden havde fundet på indviklede mønstre til beklædningsdele, der ellers først og fremmest havde til formål at holde kroppen varm.
”De trøjer er næsten usynlige på museerne, men jeg har elsket dem, siden jeg så dem første gang,” fortæller Vivian Høxbro, der nu har sikret mønstrene for eftertiden i en ny, stor strikkeopskriftbog.
I et år sad hun hver torsdag på museet og afkodede og nedskrev trøjernes mønstre. Det blev til 87 trøjer i alt. Fælles for dem er, at de alle har stjernemønstre og er strikket i ensfarvet uldgarn.
Museum Lolland-Falster har landets største samling af nattrøjer fra midten af 1700-tallet og cirka 100 år frem. Trøjerne er bondekoners kopier af tidligere tiders silketrøjer, som det kun var fornemme adelsfruer forundt at bære.
”Bondekonerne har typisk haft to eller tre trøjer af den slags gennem et helt liv, og de fleste af dem har sikkert båret dem både om natten og om dagen og til både hverdag og fest. Dengang strikkede man til nytte. Den historie synes jeg er vigtig at fastholde i en tid, hvor strikkekulturen igen er vældig udbredt i Danmark, men hvor de fleste mest strikker for sjov,” siger Vivian Høxbro.
Tekstilkonservator Maj Ringgaard fra Nationalmuseet er også begejstret for de gamle nattrøjer. Hun har i flere år studeret 1600-tallets silkestrikkede trøjer og de modsvarende uldne nattrøjer og er imponeret over variationerne i det fine håndarbejde.
”Disse trøjer er ikke farverige med brogede mønstre. Den subtile effekt ligger i spillet mellem glat- og vrangstrikkede partier. De er udtryk for utroligt dygtige strikkere, der har udfordret sig selv,” siger hun i et forord til strikkebogen.
Maj Ringgaard kalder det opløftende at have overværet Vivian Høxbros undersøgelse af trøjerne i samlingen på Falster og hendes arbejde med at videregive de historiske opskrifter til nutidens strikkere.
De stjernemønstrede, uldne nattrøjer forsvandt med bondekulturen og byernes fremkomst, hvor folk begyndte at købe tøj i stedet for at fremstille det selv. Men nu er mønstrene altså atter kommet frem i lyset og overført til trøjeopskrifter, der passer i højde og drøjde til nutidige kvinder.