”Tag venligst plads. Overlægen vil se Dem om et kort øjeblik,” siger den smilende dame bag skranken.
Du befinder dig i 1920’erne. Du har gennem nogen tid følt dig utilpas og sløj. Sindet er tungt, og kroppen på alle måder uvillig til at samarbejde. Trætheden føles som et lod, der konstant tynger dig imod chaiselongen. Det bliver ikke ved med at gå.
Du har været hos din egen læge, som mener, du lider af den udbredte og diffuse ”nervesvækkelse”, også kendt som ”den amerikanske lidelse”. Den spreder sig med galopperende fart i øjeblikket og kommer blandt andet af at leve i en moderne verden med store fremskridt og hurtige transportmidler. Nervepatienter som du føler, at alting forandrer sig, og at I ikke rigtigt hører til.
Lægerne er udskældte for tiden. Når de ikke ved, hvad de skal stille op, udskriver de skrappe, bedøvende midler, og du har set, hvordan andre er blevet tilbøjelige til de midler. Man siger, at det, lægen giver, enten er giftigt eller narkotika, og det er ikke helt forkert. Du har set folk få heroin uden recept. Men du vil ikke leve i en døs, du vil se livet og lyset igen! Være sund og livfuld, som tidens idealer foreskriver, en mand skal være. Så derfor har du nu ladet dig indskrive på Nordens største kursted, Skodsborg Badesanatorium nord for København.
Det siges, at tre uger her kan gøre mennesker, der lider af følgerne af en ”forkvaklet og unaturlig Levemaade”, helt sunde igen. Nu kommer overlægen, Carl Ottosen, ud fra sit værelse og viser dig ind. En kittelklædt herre med et gedigent overskæg.
Da du knapper skjorten efter undersøgelsen, er Carl Ottosen sikker i sin sag:
”De er kun halvt rask, min gode mand. Deres krop er fuld af træthedsgifte,” siger han.
”Vi må straks i gang med behandlingen!”.
Du bliver indlogeret på eget værelse, sengen er blød, og fra vinduet kan man se ud over Øresund. Kongstanken her på badesanatoriet er, at man skal have det godt. Der skal være sundhed som på et hospital og komfort som på et hotel. Samtidig er det et sundhedsuniversitet efter amerikansk forbillede; et sted, man også kommer for at lære at leve sundt. Programmet bliver stramt!
Kvaksalveri, vil lægerne nok kalde den ”afgiftning”, du nu skal i gang med. Men det er du ligeglad med, for du har hørt så meget godt om stedet her. Carl Ottosen er naturlæge, i dag vil man måske sige alternativ behandler. Alkohol, tobak og snærende tøj er Djævelen selv ifølge Ottosen. Han ser sygdom som noget, der altid skyldes ”Overtrædelse af Sundhedens Love” – og enhver form for sygdom kan forebygges. Giftstofferne, der forårsager sygdommen, kan udskilles gennem huden, og bade og svedfremkaldende aktiviteter hjælper.
På Skodsborg kan man få 100 forskellige bade: varme og kolde bade, men også lys-bade, solbade, luftbade og hydroelektriske fircellebade, hvor gæsten med fødder og hænder i vand får ledt strøm gennem kroppen.
Kurbadets historie går helt tilbage til Romerriget. I 1800-tallet udbredes tanken om hydroterapi, vandbehandlinger, i det område, der senere blev Tyskland. I 1845 eksisterer der mellem 70 og 80 vandkuranstalter i det tyske område, og på ét af disse steder, Gräfenberg, tilbydes gæsterne behandlinger i tråd med kneippkuren efter lægen og præsten Sebastian Kneipp: ”hovedbad”, ”lagenfrottering”, spuling af knæskallerne og vandringer i dugvådt græs. Det helt store nummer er et udendørs styrtbad, hvor iskoldt vand føres gennem rør fra toppen af et bjerg og falder ned på gæsternes ubeskyttede kroppe fra tre-seks meters højde.
Behandlingerne på Skodsborg Badesanatorium bliver til efter forbillede fra Gräfenberg. Første programpunkt, da du møder op i din badekåbe i badeafdelingen, er et såkaldt ”skeletbad”. Det består af en masse bittesmå horisontale vandstråler, der borer sig ind i huden, når de rammer. Dernæst en ”vandret douche”, hvor du spules fra siden.
Dernæst beder personalet dig lægge dig op på en briks. Mens din sidemand får lagt noget klæbrigt dynd fra en svensk indsø på skinnebenet, bliver du selv pakket ind i varme, gennemblødte lagener. En ”lagenpakning,” som det hedder, med efterfølgende gnidning skulle styrke nerverne og hjælpe fordøjelsen på vej.
”Så hr., nu bliver De blot liggende, til De er helt tør,” siger bademesteren smilende, da han er færdig med at gnide, og forlader lokalet.
Efter lagenpakningen er det tid til at få sat gang i systemet med massage og motion. Den senere fysioterapi er faktisk i sin spæde start i disse år på Skodsborg Badesanatorium. Massageteknikkerne, der bliver brugt på dette tidspunkt, kan opleves lidt barske. Den ”hjertemassage”, en massør gav dig i går med håndkantsslag direkte på brystkassen, var ikke behagelig. Men den skulle hjælpe på blodomløbet.
Bare fordi man er sengeliggende, behøver man ikke gå glip af gymnastikken. Her forefindes særligt udviklede ”gymnastikmaskiner”, der sikrer, at man kan få bevæget sig, selvom man er syg. Carl Ottosen har flere gange under dit ophold fremhævet, at mo-tion er ”kongevejen” til et sundt legeme – på den måde er han meget moderne. Noget, der også gør ham fremsynet, er hans optagethed af afføring. Sundheden sidder i tarmene, mener Ottosen, og 100 år senere tænker også konventionelle læger i disse baner på baggrund af solid medicinsk forskning.
Den følgende morgen står solen skarpt ind ad vinduerne. Efter morgenmaden bliver du sammen med et hold af øvrige mandlige gæster gelejdet ned i gården. Her står et stativ til gymnastiske øvelser. I får besked på at tage alt tøjet af, også underbenklæderne, og så gå i gang.
På dette tidspunkt er bleghed et tegn på velstand. Men Ottosen tror meget på ”hærdning”, at huden ved at blive udsat for masser af sollys kan hærdes, så den bedre bliver i stand til at skille sig af med giftstoffer. Dagens luftbad foregår med bar ende, men der tilbydes også luftliggekure med tæppe på ved vandet.
Da I er færdige i gården, er der frokost. Kosten her er vegetarisk, og af den grund kaldes badesanatoriet i folkemunde for Persilleslottet. Vegetarianismen er et vigtigt led i Carl Ottosens sundhedsfilosofi, men der er også blevet gjort grin med ham for det. Da avisen Vort Land lod en journalist gæste sanatoriet efter åbningen i 1898, faldt kosten, bestående af grøntsagsfrikadeller og imiteret sildesalat, ikke i hans smag:
”Vil i hvert Fald foretrække altsaa en temmelig stor Mavekatarr frem for nogensinde at gaa en Vegetarianerkur igennem. Naar man efter sådan en Middag igen paa et godt Madsted sidder over for et Stykke velstegt Kød, dugges Blikket af Taknemmelighed, som havde man naaet et forjættet, længe savnet Land!”, lød anmeldelsen.
Du har efterhånden vænnet dig til livet her på Skodsborg. Men det undrer dig, at stedet lukker om lørdagen. I aftes faldt du i snak med en anden gæst, da I sad i salonen og drak kaffesurrogat. Han fortalte dig lidt om Carl Ottosens baggrund og adventistiske kristentro.
I begyndelsen af 1800-tallet fandt en vækkelse, som forventede Jesu genkomst senest den 2. oktober 1844, sted i USA. Jesus dukkede dog ikke op, og tilbage stod en masse mennesker, heriblandt en ung kvinde ved navn Ellen G. White. Hun fik nogle profetier og udviklede senere nogle tanker om, hvad et sundt liv er. Hun fik også en dygtig medarbejder, lægen J.H. Kellogg. Han var stor fortaler for vegetarianismen og havde blandt andet opfundet en særlig type morgenmad lavet på majs, der ifølge ham ikke indeholdt de samme ”træthedsgifte” som kød. Han oprettede også sit eget sanatorium i Battle Creek i staten Michigan, og hertil kom en dansk dyrlægestuderende sidst i 1880’erne tilrejsende fra København. Han var egentlig afholdsmand og havde mødt nogle danske adventister i den sammenhæng og havde tilsluttet sig dem. Men adventister må ikke arbejde om lørdagen, og det er ikke så godt, når man er dyrlæge. Da Carl Ottosen kom tilbage til Danmark, var han optændt af den hellige ild med at holde mennesker sunde, og uddannede sig til læge. Det blev hans kald.
”Her ligger nu sundhedens hvide by/ den ligger ej lad på sit gamle ry/ Her arbejdes ivrigt årle og silde/ af kærlige hænder ved sundhedens kilde/ med tro på, at størst er kærligheds bud/ og samarbejdet med Himlens Gud,” skrev han i 1938.
Når du nu tænker over det, kan du godt se, at Skodsborg Badesanatorium er adventistisk, men der bliver ikke missioneret her. Andagten hver morgen er kun obligatorisk for de ansatte på stedet. Der er gudstjeneste om lørdagen, og fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag holdes der fri. Det vil sige, behandlingerne gennemføres selvfølgelig, men man kan ikke købe noget på stedet.
Om lørdagen, sidste dag inden din afrejse, tænker du, at det måske er godt at imødekomme livet uden for sanatoriet en smule. Så du smutter over på den anden side af vejen, hvor Skodsborg Kro lever fedt af frafaldne sanatoriegæster. I dag står den på stegt flæsk serveret med en øl.
Da du rejser hjem næste morgen, siger Carl Ottosen farvel i porten. Dette er hans sted, og efter hans død i 1942 bliver det aldrig rigtig det samme. Han vinker efter dig, mens du går over mod banen.
”Kom igen om et års tid. Og hold Dem sund så længe!”.