Prøv avisen
Vikingerne vender tilbage

Viking har været ”brand” og livsstil i over 100 år

Vikingespillet i Frederikssund var omgående en succes, da det blev opfundet til en byfest i 1952. Her ses de medvirkende i en af de tidligste forestillinger. – Foto: Ritzau Scanpix/Kurt Petersen

1914 blev Blyantfabrikken Viking grundlagt i København, og i 1952 anlagde 669 Frederikssund-borgere store fuldskæg som opvarmning til det første vikingespil i byen. Vikingerne har præget hele den nyere danske kulturhistorie

Folmer Preisler var navnet på en foretagsom københavnsk fabrikant, som allerede i år 1900 som 26-årig indtrådte i direktionen for tændstikfabrikken H.E. Gosch efter at have giftet sig med grundlæggerens datter. Tændstikkerne var blandt andet blevet populære på at have nationalhelten Tordenskiold afbildet på æskerne, og da Preisler et dusin år senere ønskede at udvide sit imperium med produktion af blyanter, valgte han i samme nationalromantiske ånd at navngive sin fabrik og sit produkt Viking.

Fra 1914 producerede Blyantfabrikken Viking skriveredskaber til skolebørn og alle andre danskere, alle udstyret med navnet og det karakteristiske vikingeskibslogo, som i dag stadig er et velkendt brand.

Allerede fra midten af 1800-tallet var både populærkulturen og erhvervslivet i Danmark optaget af vikinger, vikingeskibe, vikingehjelme og andet, der kunne relateres til den periode, som man dyrkede så intenst som en tid, hvor fædrelandet var stort, krigerisk og ekspansivt og ikke vanæret og sønderskudt af preussiske kanoner.

Med tiden dukkede ordet viking og de velkendte symboler op flere og flere steder, hvor noget dansk eller nordisk skulle markedsføres – ofte i forbindelse med noget maritimt, udendørs, udfarende fysisk stærkt eller mandigt.

Da de skandinaviske lande efter Anden Verdenskrig gik sammen om at etablere et fælles luftfartselskab, blev det for eksempel besluttet, at alle selskabets fly skulle hedde noget med Viking. Det første fly, som gik på vingerne i 1946, hed Dan Viking, og siden fulgte Helge Viking, Harald Viking og så videre.

Siden har blandt andet søredningsudstyrfirmaet Viking fra Esbjerg, den svenske bilmodel Saab Viking, dækfirmaet Viking Tyres og kosmetikproduktet Viking for Men gjort brug af viking-navnet. Et af de nyeste eksempler er Odense-firmaet Viking Outdoor, som sælger grillhytter, udendørsbade og lignende. Også et meget stort antal virksomheder fra de nordiske lande anvender den ukorrekte hjelm med horn som logo. Det norske udesportsudstyrsfirma Norrøna har som en særlig variant et logo, der forestiller en viking på ski.

At vikinger siden nationalromantikkens dage har været forbundet med styrke, en stolt fortid og nogle gevaldige røvershistorier i gamle sagn og sagaer har imidlertid ikke kun appelleret til erhvervslivet. Også bøger, tegneserier, film og tv-serier har gennem de seneste 100 år været befolket med vikinger.

Den svenske forfatter Frans G. Bengtsson fik i 1940’erne succes i hele Norden med sin farverige, men hvad angår historisk korrekthed temmelig tvivlsomme roman ”Røde Orm” om den gæve rødskæggede kriger Orm, som sammen med kammeraten Toke sejler ud i verden på Harald Blåtands tid. ”Røde Orm” blev filmatiseret i 1963 og er omsat til teater i flere omgange, senest af Det Kongelige Teater, som opførte sin version ved Moesgaard Museum i 2017 og i Ulvedalene nord for København i år.

I 1951 blev der i den lille by Frederikssund ved Roskilde Fjord dannet et initiativråd, som skulle udtænke en idé til, hvordan byen kunne markedsføre sig selv over for det øvrige Danmark og resten af verden. Det blev besluttet, at man ville bruge vikinger som brand for byen. Derfor planlagde man en byfest med vikingetema til året efter og stillede forslag om, at alle byens mænd i denne anledning anlagde fuldskæg. Da i alt 669 frederikssundske mænd fulgte opfordringen, gav det anledning til medieomtalen, og da initiativrådet samtidig benyttede vikingefesten til at opføre en lille teaterforestilling om sagnkongen Skjold, skrevet og instrueret af skuespilleren Per Buckhøj, var grundstenen lagt til alle senere danske vikinge-forestillinger, vikingemarkeder og reenactments.

Lige siden vikingefesten i 1952 sikrede byen national berømmelse og en for datiden imponerende omsætning på en million kroner, har Frederikssund nemlig haft sine årlige vikingespil hver sommer. Per Buckhøj fortsatte med at skrive og instruere i adskillige år, og det frederikssundske vikinge-engagement var formentlig med til at sikre ham en birolle som vikingen Bjørn i Hollywood-filmen ”The Vikings” fra 1958 med stjernerne Kirk Douglas og Tony Curtis i rollerne som vikingebrødrene Einar og Erik, der strides om kongetronen i Northumbria i England.

Over 50 år senere blev filmens titel genbrugt af briten Michael Hirst, som skabte tv-serien ”The Vikings” om sagnhelten Regner Lodbrog, som her fremstilles noget anderledes, end Saxo Grammaticus i sin tid havde gjort i sine genfortællinger af Danmarks Riges Krønike fra omkring år 1200. De engelsksprogede fantasy-vikinger fra streamingtjenesten HBO har siden været med til at bane

vejen for den danske biograffilm ”Valhalla”, som kommer til næste år og er baseret på tegneserien og tegnefilmen af samme navn fra 1980’erne af Peter Madsen.

I dag er der årlige vikingespil og -markeder mange andre steder end i Frederikssund. På Moesgaard ved Aarhus er der et årligt vikingetræf. Glavendrup-lunden på Nordfyn har et årligt marked, og det samme har den vestjyske Bork Vikingehavn og Kællinghøl ved Bjerrringbro. Vikingeborgene Trelleborg og Fyrkat lægger ligeledes jævnligt grund til, at mennesker med interesse for fortidens levevis og røverhistorier kan mødes.

Listen over lokaliteter, der kunne være af interesse for vikingeinteresserede er lang. Faktisk så lang, at den sidste år udkom i bogform med titlen ”Turen går til vikingetiden”. I en bog, der er udstyret ligesom Politikens Forlags populære turistguidebøger til andre lande, giver bogen en historisk introduktion og præsenterer alle de steder, hvor vikingerne er vendt tilbage. For eksempel museerne i den såkaldte ”Vikingebue”, som er et samarbejde mellem Nationalmuseet, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Kongernes Jelling, Museet Ribes Vikinger, Ribe Vikinge Center, Bork Vikingehavn, Sagnlandet Lejre, Lejre Museum, Vikingemuseet Ladby på Fyn, Lindholm Høje Museet i Nørresundby, Kroppedal Museum i Taastrup samt vikingeborgene Trelleborg ved Slagelse, Borgring ved Køge og Fyrkat i Himmerland.

Der er altså masser af steder, man som moderne dansker kan lære om vikinger, lade sig underholde af vikinger og lege, at man selv er viking. Ét sted, hvor der for alvor kan blive mulighed for at tage både Viking-blyanten og grejet fra Viking Outdoor i anvendelse, er på Faarevejle Efterskole på Nordvestsjælland, hvor de traditionelle dansk- og matematiktimer er suppleret med et linjefag, der blot hedder ”Viking”. Faget beskrives som et ”outdoor adventure-tilbud til dig, der har lyst til at udvikle og træne dig selv både fysisk og mentalt”. I faget træner man blandt andet til efterskolernes fælles såkaldte challenger-løb, hvor der konkurreres i discipliner som løb, bueskydning, øksekast og lejr-etablering.

Vikingerne er vendt tilbage.

Fra 1946 og frem har SAS givet sine fly efternavnet Viking. Her er Harald Viking i lufthavnen Aéroport du Bourget i udkanten af Paris i 1950. – Foto: Ritzau.Scanpix/Børge Lassen
Stadig flere danskere deltager i levendegørelser af vikingetiden. Her et billede fra det årlige vikingemarked på Sildehagen i Hobro. - Foto: Scanpix/Richard Sylvestersen