Kun dømte efter terrorloven tilbydes afradikalisering

Det er kun indsatte, som er dømt efter straffelovens paragraf 114 om terrorisme, som automatisk bliver tilbudt et forløb med antiradikalisering

Det undrer flere eksperter, Jyllands-Posten har talt med.

En af dem er kriminolog Kasper Fisker. Han har blandt andet arbejdet med antiradikalisering i Politiets Efterretningstjeneste.

Kasper Fisker peger på, at domme for islamistisk terrorstøtte er beslægtet med racistisk hærværk. Det skyldes, at begge bunder i, at den dømte er klar til at bruge vold for at komme en gruppe i samfundet til livs.

Derfor bør ikke kun terrordømte automatisk tilbydes afradikalisering, mener han:

- Når systemet har straffet en person for en forbrydelse, har vi en forpligtelse til at forsøge at forhindre, at den dømte gør det igen, siger Kasper Fisker til avisen.

Indsatte kan godt indgå i et antiradikaliseringsforløb, selv om de er dømt for andet end terror. De tilbydes det dog ikke automatisk, men for eksempel hvis de viser tegn på radikalisering.

Hverken Kriminalforsorgen eller justitsminister Nick Hækkerup (S) har ønsket at stille op til interview med Jyllands-Posten om sagen.

Flere partier siger til avisen, at de vil have ministeren til at undersøge, om det automatisk skal blive tilbudt til flere indsatte i landets fængsler.

Det mener blandt andre Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund:

- Tit og ofte, når vi taler om radikaliserede mennesker, er det yderligtgående islamister. Men kridhvide mennesker, der smadrer en jødisk kirkegård, skal også afradikaliseres, siger hun til Jyllands-Posten.

/ritzau/