Et fupnummer fik Joy Mogensen på talerstolen første gang: ”Som ung var jeg utroligt genert – rødmende og stammende”

Joy Mogensens yngre jeg ville først og fremmest undre sig over, hvordan hun med tiden ville overvinde sin ekstreme generthed. Og selvom der har været bump på vejen i den socialdemokratiske ministers politiske liv, har det været det hele værd, mener hun

I den boligblok, hvor Joy Mogensen voksede op, så hun, hvilken forskel det gjorde, at beboerne blev en aktiv del af samfundet. Det er en af grundene til, at hun gik ind i politik.
I den boligblok, hvor Joy Mogensen voksede op, så hun, hvilken forskel det gjorde, at beboerne blev en aktiv del af samfundet. Det er en af grundene til, at hun gik ind i politik. Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Da Joy Morgensens forældre blev skilt, flyttede børnene med deres mor fra et parcelhuskvarter i Ringsted med pæne plæner og hjemmegående mødre til en boligblok i samme by. Gik man hjemme her, var man arbejdsløs, og i opgangene boede alle mulige mennesker, husker kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S). Som teenager i 1990’erne så hun, hvordan forholdene i boligblokkene blev bedre.

”Da vi flyttede derud, mødte jeg flygtninge og indvandrere for første gang, og jeg kan huske, da nogle kom i arbejdsprøvning, og en af fædrene blev buschauffør. Man kunne se, at det betød noget, for så var der råd til en kolonihave, mor fik en cykel, og nogle flyttede senere i hus. Børn lægger mærke til den slags ting,” fortæller hun.

Da Joy Mogensen så begyndte på gymnasiet i byen, syntes hun, at de andre udtalte sig meget skråsikkert om den daværende regering under Poul Nyrup Rasmussen (S), som var kommet til magten i 1993.

”Det var i den sidste halvdel af 1990’erne, hvor Nyrup stod til at blive genvalgt, og mange gik rundt og sagde, at ’åh nej, han forstår jo ingenting!’. Men jeg havde jo en anden oplevelse og syntes, jeg kunne se, at forholdene var blevet ret meget bedre, efter at han var blevet statsminister,” siger Joy Mogensen og fortsætter:

”Jeg fik lyst til at kunne deltage i debatterne, så jeg kunne forklare den sammenhæng mellem politik og det liv, jeg selv oplevede i boligblokken. Så jeg bestilte brochurer hjem fra forskellige ungdomsorganisationer og valgte Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU. Jeg gik altså ind i politik for at blive klogere på sammenhængen med den virkelighed, som jeg mødte, hvor jeg boede.”

Første gang, Joy Mogensen oplevede evnen til at begå sig i det politiske liv, var, da hun blev formand for DSU i Roskilde. Hun flyttede til byen for at læse på RUC, og fik muligheden for at komme til byrådsgruppens møder, husker hun.

”Til det allerførste møde blev det diskuteret, hvordan man kunne lave en bedre uddannelsesvejledning til de unge i folkeskolen, og det synes jeg jo, at jeg vidste en masse om, for det talte vi meget om i DSU. Jeg var også tættere på folkeskolen i alder end de andre, og så fik jeg sagt, at vi gerne ville give input. Det tilbud blev der taget rigtigt godt imod, og senere sendte jeg en e-mail til byrådsgruppen om det, vi havde fundet frem til. Vi fik lov til at komme med til mødet, og jeg hørte, hvordan noget af det, jeg havde skrevet i mailen, blev læst op. Det var den første oplevelse, jeg havde af, hvor kort der er fra dig og mig til politikerne, bare man engagerer sig,” siger hun.

Hvis den unge udgave af Joy Mogensen skulle sige noget til sit nuværende jeg, ville hun være stum af overraskelse, mener ministeren.

”Politik lå slet ikke i mine planer. Som ung var jeg utroligt genert – rødmende og stammende, bare jeg blev kaldt op til tavlen – og mit yngre jeg ville først og fremmest tænke, at hvordan i al verdens riger og lande overkom du den generthed? For det er min generthed, der har været sværest for mig at overvinde, jeg har mange meget nervøse taler bag mig,” siger Joy Mogensen, der formentlig aldrig havde fået holdt en tale endnu, ”hvis det ikke var for dem, der lavede mit livs største fupnummer med mig og fik lokket mig på en talerstol”, som hun formulerer det.

Det var ved den lejlighed, den unge politiker fandt ud af, at man godt må lave fejl.

”Det er lidt ligesom at spille klaver: Man må bare begynde forfra og rette fejlen. Men ellers tror jeg ikke, jeg er så langt fra mit yngre jeg, for jeg har altid været meget opmærksom på at ville kunne genkende mig selv,” siger hun.

”Jeg synes faktisk også, jeg har taget vigtige valg i solidaritet med min unge version. Da jeg skulle studere, mente mange, jeg skulle vælge statskundskab. Men jeg har altid interesseret mig for sprog og kultur, og det var det, jeg valgte at studere, at arbejde med, og som jeg har formået at få med ind i mit politiske liv. Hvis mit yngre jeg skulle gå i rette med mig, tror jeg, hun ville sige, at jeg skulle se at få læst nogle bøger. Men når man hele dagen har læst sager, bliver det mere til, at jeg går ud og ordner lidt i min gård.”

Når Joy Mogensen skal svare på, hvad hun har fortrudt mest i årenes løb, er det, at hun ikke fik sagt noget støttende i stedet for ingenting, når folk, hun kendte, kom ud af politik på en sørgelig måde.

”Politik er en hård branche, og når man er midt i det, er man konkurrenter. Derfor falder det ikke naturligt at sige, at ’det kan godt være, du ikke blev genvalgt, men det du gjorde i den og den sammenhæng, var virkelig godt’,” siger hun, der med tiden er blevet bedre til ”at få samlet op”.

Desuden kan hun også fortryde, at hun ikke har holdt kontakten ved lige med nogle af dem, der inspirerede hende som ung politiker.

”Jeg ved godt, at du som journalist leder efter en politisk beslutning, jeg har taget, og så fortrudt. Men politiske beslutninger tager man altid på baggrund af viden, og de beslutninger, jeg har taget, har jeg truffet efter bedste hensigt på det vidensgrundlag, jeg havde, så hvordan kan man fortryde det? Hvis det senere viste sig, at der var nogle informationer, der ikke holdt, så ja ... jeg kan rigtigt godt lide at samarbejde, men i politik er man nogle gange nødt til at sige, at her går grænsen. Det er da en ting, jeg har skullet lære. Man bliver nok mindre konfliktsky med tiden,” siger Joy Mogensen.

Det er som byrådsmedlem og borgmester i Roskilde, hun har sat sine mest konkrete aftryk som politiker, mener hun.

”Om landspolitik vil jeg vove at sige, at der er mange kulturinstitutioner, som også vil være her om 20 år, fordi jeg har været med til at sammenstrikke hjælpepakker langt ud over, hvad Kulturministeriet ellers beskæftiger sig med,” siger Joy Mogensen, der mener, at hendes private jeg er svært at skille fra hendes politiske jeg.

”At være socialdemokrat er en meget stor del af den, jeg er. Den frihed, som demokratiet giver, er meget vigtig for mig.”

Det var tiden i spejderbevægelsen, der inspirerer Joy Mogensen til at få forskellige mennesker og holdninger til at arbejde sammen. Her er ministeren som pigespejder. – Affotografering: Mikkel Møller Jørgensen.
Det var tiden i spejderbevægelsen, der inspirerer Joy Mogensen til at få forskellige mennesker og holdninger til at arbejde sammen. Her er ministeren som pigespejder. – Affotografering: Mikkel Møller Jørgensen. Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Hendes politiske liv blev ikke, som hun havde regnet med. Alene af den grund, at hun aldrig havde regnet med at blive valgt til noget.

”Så jeg føler mig bare privilegeret. Politik er hårdt, men også meget meningsgivende. Som ungdomsbillede til denne artikel, valgte jeg et foto af mig som pigespejder, for når jeg kigger tilbage, var det først min klaverlærerinde og så spejderbevægelsen, der forberedte mig til at gå ind i politik med den idealisme og tro på, at vi kan meget mere sammen, end vi kan hver for sig. Min drivkraft er, at hvis man har mulighed for at give noget tilbage til det samfund, der har gjort meget for en, så skal man gøre det.”

Joy Mogensens politiske liv har ikke været uden bump på vejen, alligevel synes hun, at det har været det hele værd.

”Netop fordi man får muligheden for at give noget tilbage. Meget konkret her under corona har det været at holde hånden under nogle af de områder, jeg synes er vigtige, og være med til at videreudvikle det, der kan få os ud af den hårde tid,” siger hun.

På spørgsmålet om, hvornår hun politisk sidst stod i et etisk dilemma, og hvordan hun håndterede det, svarer Joy Mogensen:

”Jeg har svært ved at kalde det et decideret etisk dilemma, men noget af det, jeg er meget opmærksom på, er, at man aldrig bruger sine kontakter til at fremme sine egne interesser. Nogle gange opfatter jeg, at folk gerne vil give ’en forlomme’, måske fordi de tænker, at det må da også være besværligt at være hende. Der må man på en høflig måde sige, at det går ikke, for det er ødelæggende for ens integritet.”

Men kan hun stadig stå ved de idealer, der førte hende ind i politik?

”Ja. En grund til, at jeg til dette interview valgte et foto af mig selv som spejder og ikke som ungdomspolitiker, er, at det var spejdertilgangen, der inspirerede mig til at få forskellige mennesker og holdninger til at arbejde sammen, og det holder jeg fast i.”

Poul Hartling, tidligere Venstre-statsminister, sagde, at ”politik er som at ride på en tiger. Bliver man hængende, bliver man ført længere og længere ind i junglen. Falder man af, bliver man ædt”. Når Joy Mogensen bliver bedt om at forholde sig til Hartlings gamle udtalelse og til, hvad det konkret er, politik, magt og indflydelse gør ved et menneske, svarer hun:

”Når man bliver fuldtidspolitiker, kan man godt forstå det med den tiger, men politik, magt og indflydelse gør det ved et menneske, som man tillader det at gøre. Min forgænger som borgmester i Roskilde, Poul Lindor Nielsen (S), gav mig et godt råd til at holde tigeren på afstand, nemlig altid at have en liste over ting, man vil gøre, hvis man stopper i politik.”

”Hvis man så en dag tænker, at det her er hårdt, og er jeg stadigvæk mig selv, kan man bedre beholde modet til at træffe svære beslutninger ved at tage listen frem og huske, at man skal træffe de rigtige valg uanset hvad. Og nej, jeg vil ikke fortælle, hvad der står på listen. Bortset fra et punkt: At jeg i så fald vil være spejder igen.”

Joy Mogensen har været inde på det tidligere i samtalen: Politik er en hård branche. Også for politikerens pårørende. Så på spørgsmålet om, hvad der kunne få hende til at gå ud af politik, svarer hun prompte:

”Det kunne hensynet til min familie, mine søskende, niecer og nevøer, alle dem, der er tæt på mig. Før i tiden var den hurtigste måde at få en mening ud på at skrive et læserbrev og håbe, at avisen optog det dagen efter. Det havde den effekt, at man var nødt til at sætte sig ned og skrive en sammenhængende tekst, hvor man både skulle formulere, hvad sagen handlede om, og hvorfor man mente, det man mente. Men på de sociale medier kan det lynhurtigt gå ud over folk, som ikke er i politik, men som bare kender en politiker. Og så er det, at jeg begynder at tænke over, hvordan jeg kan beskytte dem,” siger hun.

For halvandet år siden mistede Joy Mogensen sin datter kort før termin. Men for kort tid siden meddelte ministeren på Facebook, at hun er gravid igen.

”Jeg er gravid med termin til årsskiftet. Og det er jeg både utroligt glad og taknemmelig for. Det er sket med hjælp fra dygtige læger og sygeplejersker på Herlev Hospital, som jeg skylder stor tak for både professionel behandling og forståelse undervejs,” skriver Joy Mogensen, som ikke ønsker at tilføje yderligere her.

I Facebook-opslaget, som på få dage fik flere tusinde likes, skriver Joy Mogensen også om tabet af sit første barn:

”Tabet af min datter kort før termin for halvandet år siden gør, at jeg går den kommende tid i møde med lige dele håb og ængstelse. Jeg beder derfor om forståelse for, at min graviditet er et følsomt spørgsmål, som jeg ikke ønsker at sætte mange flere ord på i offentligheden.”