Prøv avisen

Fra børnetegninger til Cobra-kunst

Den europæiske avantgardebevægelse Cobra fik sit navn efter de første bogstaver i byerne Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam, og en af de Cobra-kunstnere, der var inspireret af Paul Klee, var Egill Jacobsen. Her ses hans værk ”Uden titel” fra 1942. – Foto: Museum Jorn, Silkeborg.

Louisianas store efterårsudstilling Klee og Cobra viser, at Cobra-bevægelsens kunstnere var tydeligt påvirkede af den schweiziske kunstner Paul Klee (1879-1940) og hans begejstring for børnetegninger

Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana, er ikke bange for at udråbe den schweiziske kunstner Paul Klee (1879-1940) til enkelhedens mester. For hans enkle, barnlige streg er så fængende og virkningsfuld, at hans værker stadig virker moderne.

Men allerede i 1935 skrev den senere Cobra-kunstner Ejler Bille begejstret om Paul Klee:

Dette er Billedkunstens Tænker saa filosofisk som et Barn. Det er en Børnetegning blevet til Kunst. Det er den højeste Ydelse af en moderne Kunstner. Det er en Mystikers Verdensbillede, ridset op i to-tre Streger udødeligt.

Citatet er stjålet fra pressemeddelelsen for Louisianas store efterårssatsning Klee og Cobra.

Ikke siden 1971 er Paul ­Klees værker blevet vist i en stor udstilling på dansk jord. Og det er kun sket én gang tidligere i 1959, men det er første gang nogensinde, at Paul Klees værker bliver udstillet sammen med Cobra-kunst i så stor skala. Til gengæld viser udstillingen netop, at Cobra-bevægelsens kunstnere var tydeligt påvirkede af den store schweiziske kunstner. Måske især af hans inspiration fra det umiddelbare udtryk i børnetegninger. Og det er noget, der passer naturligt ind på kunstmuseet Louisiana nord for København, mener Poul Erik Tøjner:

Børn har en tilgang til kunst, voksne kan lære noget af. Og det har spillet en rolle for museumsformidlingen her i mange år, siger museumsdirektøren og fortsætter:

Louisiana er bygget på nysgerrighed og fascination i 1958, og det kan man se helt ud i arkitekturen. Jeg tror ikke, at der er ret mange museer i verden, der har lige så mange hjørner som Louisiana. Det er bygget op som engelske parker, hvor der altid er en overraskelse, når man kommer rundt om et træ. Og det er en grundværdi i museets tilgang til kunst, at alting ikke behøver at handle om lærdom, men at nysgerrighed og stimulering af sanser i sig selv er vigtigt. Det var nyt dengang i forhold til den dannelsestænkning, der ellers prægede museerne, siger Poul Erik Tøjner og fortæller, at Cobra-kunstnerne derfor hurtigt fik tæt tilknytning til Louisiana:

Cobra-kunstnerne skulle på en eller anden måde sprænge sig fri af hele den traumatiserede virkelighed efter Anden Verdenskrig, hvor det store spørgsmål blev, hvor man kunne gå hen efter det, der var sket. En del af kunsten bevægede sig ind i ren abstraktion, fordi man ikke kunne have noget som helst at gøre med det, man havde set. Men for Cobras vedkommende opfandt man en ny dynamik delvist ved hjælp af barnets energi. Og dér fandt de også Paul Klee som et sjovt arkiv eller en skat. Pludselig så de en stor intellektuel kunstner, der havde haft et forhold til børnetegninger, siger Poul Erik Tøjner og fortæller, at det var en del af en større kunsthistorisk tendens.

I virkeligheden var det at have et forhold til børnetegninger en variant af noget, som optræder jævnligt i det 20. århundredes kunst, hvor man ofte brugte primitivitet som løftestang for kunstnerisk udfoldelse eller som våben mod akademisme. Første gang, vi ser det, er med Picasso, der havde opdaget de afrikanske masker, der kunne give en anden form for brutalitet og nærvær i en ellers stivnet akademisk kunst. Opdagelsen af de sindssyges tegninger skabte også en kunstnerisk fascination, ligesom cirkusartisten gjorde det. Og endelig var der kunstnere som Klee, der var fascineret af børnetegninger, siger Poul Erik Tøjner.

Cobra-kunstnerne følte større slægtskab med Paul Klee end Picasso, mener udstillingens kurator, Kirsten Degel. Hun fortæller, at Paul Klee som voksen kunstner opdagede en samling af sine egne børnetegninger, der var blevet gemt væk. Og da han så sine egne barnlige streger, udbrød han, at det var det bedste, han nogensinde havde lavet.

Paul Klees senere genistreg var at genskabe det enkle og kraftfyldte udtryk fra børnetegninger med en voksen kunstners bevidsthed. Men udstillingen viser faktisk også eksempler på Klees egne børnetegninger, som han betragtede som ligeværdige kunstværker, mens han for eksempel ikke fandt samme kvalitet i sine senere ungdomsværker.

Det var og blev barnets billedverden, der blev hans store kunstneriske inspiration, og i de følgende år studerede han både sine egne børnetegninger og senere sin søns for at finde kilden til deres kraftfulde udtryk. Og det viste sig, at hans studier af børnetegninger skulle være forud for sin tid. For 40 år efter, at Klee som ung kunstner havde genopdaget sine barnetegninger, begyndte flere malere i Cobra-gruppen blandt andre Asger Jorn, Karel Appel, Constant, Corneille og Pierre Alechinsky på samme måde at fordybe sig i børnenes billedverden. Og på udstillingen spejler kunstnergruppen af Cobra-malere netop Paul Klees værker under fem temaer barnet, akrobaten, dyret, krigen og masken, der alle er typiske motiver for Paul Klee, Cobra-kunstnerne og børn.

Den danske verdenskunstner Asger Jorn studerede selv stakkevis af børnetegninger, som han lod sig inspirere af. Og spørger man Kirsten Degel er et af udstillingens højdepunkter blandt de flere hundrede værker netop skabt af Asger Jorn med værket Brev til min søn, der modsat Paul Klee er klattet til med maling, så teksturen i billedet netop virker typisk tyk og vild og Asger Jornsk. Men motivet er tydeligt inspireret af børnetegninger, ligesom Klees værker var det.

Det samme gælder den hollandske Cobra-kunstner Karel Appels værk Spørgende børn fra 1949 et af udstillingens andre højdepunkter, der består af bemalede træstykker med primitive børneansigter, der stikker beskueren i møde med store tomme øjne. Værket vakte i sin tid opstand, fordi det var inspireret af de sultne tyske børn efter Anden Verdenskrig, fortæller Kirsten Degel:

Det her er et vigtigt Cobra-værk. Da det blev udstillet på rådhuset i Amsterdam, skabte det skandale og blev overmalet. Materialemæssigt ligger dette værk jo også langt fra Klee. Men selvom der også både er tidsforskel og en større vildskab i Cobra-kunsten, kan man mærke deres åndelige fællesskab med Klee i begejstringen for børnetegninger og barnets åbenhed over for verden, konstaterer kuratoren.

ohrstrom@k.dk

Udstillingen åbner i dag på Louisiana og kan ses til den 8. januar 2012, hvorefter den flytter til Museum Jorn i Silkeborg.

Paul Klee i sit atelier i Weimar, 1922. – Foto: Louisiana.
Som voksen kunstner opdagede Paul Klee en dag en samling af sine egne børnetegninger, der var blevet gemt væk. Da han så dem, udbrød han, at det var det bedste, han nogensinde havde lavet. Her ses værket ”Klovn i seng” fra 1937. – Foto fra udstillingen.