De gamle egypteres vejledning til livet efter døden

Udstilling i London viser egypternes dødetro, og ikke mindst de omfattende vejledninger, der skulle hjælpe dem til en sikker rejse gennem dødsriget

Før faraoer, dronninger og ypperstepræster blev sendt ud på rejsen gennem dødsriget, blev de balsameret. Sidste del var ritualet "åbning af munden", som her er illustreret på en papyrus fra dødebog for Hunefer i 1280 før vor tid. --
Før faraoer, dronninger og ypperstepræster blev sendt ud på rejsen gennem dødsriget, blev de balsameret. Sidste del var ritualet "åbning af munden", som her er illustreret på en papyrus fra dødebog for Hunefer i 1280 før vor tid. --. Foto: British Museum.

Rejsen til livet efter døden sker normalt ikke på en returbillet.

Men takket være velbevarede papyrusruller er det muligt at følge de gamle egyptere på den farefulde færd, som de måtte ud på gennem dødsriget, inden de kunne møde guden Osiris. Her blev deres liv vejet på retfærdighedens vægt, og kun hvis de havde levet et ordentligt liv, fik de adgang til fredsmarkerne, hvor det evige og frodige liv ventede.

Rejserne er beskrevet detaljeret i de såkaldte dødebøger, som den afdøde fik med på den sidste rejse. British Museum i London inviterer alle til at tage med på den fascinerende rejse, og for første gang nogensinde er det muligt at se en af de mest omfattende og velbevarede dødebøger.

Nesitanebisheru, datter af Piredjon II, ypperstepræst i det nuværende Luxor, fik en dødebog, som er en papyrusrulle på hele 37 meter. Det er en af to dødebøger, som nu kan ses i deres helhed. Selv egyptologer, der forsker i de gamle dødebøger, har aldrig tidligere set hele bogen på en gang.

"Normalt ser vi kun en side ad gangen. Ikke alene kræver det plads, men de gamle papyrusruller er sarte, og direkte lys kan skade dem," fortæller udstillingens kurator, John Taylor.

De mange sider er tæt beskrevne og fyldt med forklarende illustrationer. I modsætning til ældste dødebøger, som er skrevet med hieroglyffer, så er Nesitanebisherus bog fra 930 før vor tid skrevet på hieratisk.

I egypternes dødetro var døden ikke afslutningen, men et skridt i retning af evigt liv.

Dødebøgerne, som også var gengivet udvendigt og indvendigt på kister og sarkofager, var hjælpen eller guidebogen på rejsen gennem dødsriget. En rejse, som ikke var veldefineret.

"Bøgerne var ikke definitive og kanoniske. De var et repertoire bestående af omkring 200 trylleformularer, hvoraf hver eneste dødebog havde sit eget særlige udvalg," forklarer John Taylor.

Bøgerne taler om alt fra syv til 21 porte, som den afdøde skulle igennem. Her mødte de såvel guder som dæmoner med menneskekroppe og dyrehoveder. Med i deres dødebøger og det jordiske gods, de fik med i graven, var trylleformularer, som skulle hjælpe dem med at overvinde forhindringerne.

Rejsen forberedte de sig allerede på i det levende liv, hvor de spillede det skaklignende brætspil "senet", som var baseret på rejsen gennem dødsriget.

De mange forskellige udgaver af dødebøgerne giver hver deres bud på en sidste rejse – men konklusionen er altid den samme. Ejermanden består alle prøverne på den farefulde færd til det lykkelige evige liv i fredsmarkerne, hvor de vil gøre guderne Ra og Osiris selskab.

"Journey Through the Afterlife"

British Museum

Til 6. marts, entré 12 £

norum@k.dk