De nationalliberale bøgetræer i den demokratiske natur

Guldaldermaleren P.C. Skovgaards værker fra midten af 1800-tallet af den nyudsprungne bøgeskov var langtfra kun en romantisk gengivelse af den danske natur. Motiverne bar præg af tidens reformpolitiske tanker om en stærk nation, frihed til folket og demokrati. Det viser forskning, der blandt andet præsenteres på en stor Skovgaard-udstilling, der netop er åbnet på Lolland

P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Parti fra Iselingen, 1857. Tilhører Statens Museum for Kunst.

Høje, lysegrønne bøgetræer, en kronhjort ved en skovsø og Møns Klints hvide kridt, der knejser over havet.

Med nutidens øjne er det svært at se, hvordan guldaldermaleren P.C. Skovgaards romantiske landskabsmalerier fra midten af 1800-tallet skulle gemme på noget politisk kontroversielt. Men dybest set var hans malerier udtryk for den nye strømning i tiden, der agiterede mod enevælden og for demokrati og frihed til folket.

At P.C. Skovgaard var politisk bevidst, har man haft på fornemmelsen, men slet ikke i den grad som dele af hans personlige brevkorrespondance viser. Fuglsang Kunstmuseum på Lolland og Skovgaard Museet i Viborg har i to år været i arkiverne og blandt andet læst over 400 breve til og fra Skovgaard. Det er der blevet en bog ud af og den største samlede Skovgaard-udstilling siden 1967: "Danmark dejligst. P.C. Skovgaard – guldalderen revurderet".

Gertrud Oelsner, museumsinspektør på Fuglsang Kunstmuseum, har sammen med ph.d. Karina Lykke Grand fra Skovgaard Museet brugt godt to år på at forske i Skovgaard som menneske og som maler. Hun er overrasket over, hvor politisk engageret 1800-tals- kunstneren egentlig var.

"Han er i eftertiden beskrevet som et lidt stille gemyt, der nok deltog i tidens politiske møder og Grundtvigs gudstjenester, men som gemte sig lidt i et hjørne. Men det eftermæle skal vi revurdere, mener jeg. Han blev blandt andet valgt til kunstnerstandens repræsentant ved Casinomødet i 1848, hvor en samling af nationalliberale politikere og deres støtter besluttede at henvende sig til kongen og kræve en ny regering, der kunne redde Danmark. En begivenhed, der i sidste ende ledte til udbruddet af Treårskrigen, hvor maleren J.Th. Lundbye, hans nære ven, døde på vej mod fronten. Og selv da han skrev hjem fra sin første store udlandsrejse til Italien i 1854, handlede brevene lige så meget om politik og Danmarks situation som om Italien, kunst og kultur," siger Gertrud Oelsner.

P.C. Skovgaard (1817-1875) levede den første halvdel af sit liv under enevælden.

Samtidig var et politisk bevidst borgerskab vokset frem, som kæmpede for en fri forfatning og en demokratisk nation, og Skovgaard lod sit tankesæt påvirke af politikere, debattører og forfattere som Orla Lehmann, Grundtvig, Martin Hammerich, D.G. Monrad og Christian Molbech. Han var fast kirkegænger hos Grundtvig i Vartov i København, og det var da også Grundtvig, der viede P.C. Skov- gaard og hans hustru, Georgia.

Den stigende interesse for at etablere Danmark som en "folkets nation" smittede af på kunsten. Ikke kun hos P.C. Skovgaard, men også hos flere andre af guldalderens store malere. Landskabsmotivet vandt frem som en modsætning til det historiske og mytologiske motiv, der prægede kunsten under enevældens tid.

"Man skal ikke se Skovgaards malerier som udelukkende politiske, men motiverne bar præg af tidens tanker. Digteren Christian Molbech var en af de første, der beskrev naturen som et oplevelsessted og som et nationalsymbol, og de tanker kan man se i Skovgaards værker," siger Gertrud Oelsner.

Et af de motiver, der fylder meget i Skovgaards produktion, er bøgetræet. Han har malet den tætte bøgeskov, bøgen langs skovsøen, bøgen i det åbne land, ja, bøgen på snart sagt alle måder og fra alle vinkler. Og det er hverken tilfældigt eller pladderromantisk.

"Bøgetræet var det træ, der kom til at symbolisere det frie, det nye, demokratiet og borgerskabet, mens egetræet var tæt forbundet med kongemagten og enevælden. Blandt andet fordi man brugte egetræ til at genopbygge kongens flåde med. Samtidig trives egen og bøgen ikke særlig godt sammen i naturen, og alene deri lå en stor symbolik," siger Gertrud Oelsner.

Det er for alvor i forbindelse med, at fædrelandssangen "Der er et yndigt land" bliver mere og mere populær fra 1820?erne og frem, at bøgen vokser sig ind i kunstarterne som et demokratisk nationalsymbol. Hos Skovgaard er bøgen som regel nyudsprungen lysegrøn og solbeskinnet.

"Foråret blev af førende kulturpersonligheder italesat som et billede på et samfundsforandrende potentiale, og man mente, at et folks identitet blandt andet lå i landskabet og i naturen. Og selvom Skovgaards værker i høj grad er selvstændige kunstværker, så er de samtidig gennemsyret af datidens progressive tanker," siger hun.

Et andet yndet Skovgaard-motiv er Møns Klint. Det er måske naturligt for en landskabsmaler at vende blikket mod et så enestående stykke dansk natur, men Møns Klint havde nu alligevel en særlig plads hos Skovgaard.

Fra 1841 til 1853 kom han der gentagne gange. Han tegnede skitser, malede akvareller og en lang række oliemalerier fra stedet.

Særlig ét maleri fra Møns Klint står frem som et af hans hovedværker: "Udsigt over havet fra Møns Klint" fra 1850, hvor det lysende hvide kridt indrammes af forgrundens grønne buske og træer. Da P.C. Skovgaard malede billedet, var han 33 år og nyforlovet med sit livs kærlighed, Georgia Schouw.

"Det er svært ikke at lægge hans kærlighed til Georgia ind i billedet. Klinten står frem som denne lysende og klare skønhed, og han kunne meget vel have haft Georgia i tankerne, da han malede det," siger Gertrud Oelsner.

Men Skovgaards store produktion fra Møns Klint kan ikke tilskrives kærligheden alene.

Møns Klint var ganske enkelt et populært motiv og tiltrak allerede fra slutningen af 1700-tallet kunstnere, turister og videnskabsfolk. Dels var klinten både dragende og skræmmende på én gang, og dels var den en åben port til landets geologiske historie og det, som Danmark rent naturvidenskabeligt var rundet af.

"Geologien og arkæologien fik en voldsom opblomstring på det tidspunkt. I sammenhæng med de politiske tanker om demokrati, frihed og en stærk nation voksede også interessen for at vide mere om, hvad Danmark som land og landskab bestod af," siger Gertrud Oelsner.

Møns Klint blev på den måde en national stolthed, som Skovgaard gerne ville "give meer end en Prospect," som han skrev til vennen og kunsthistorikeren Høyen i 1846. "Og mere har hidtil Ingen givet. Klinten er prægtig, den staaer mod Luften og Søen som Marmorpaladserne i Paul Veroneses Arbeider," skrev han.

Indtil nu har P.C. Skovgaard nok haft en plads i kunsthistorien, men han har stået lidt i skyggen af andre af samtidens store malere. Og det er synd, mener Gertrud Oelsner, der gerne vil have ham frem i forreste række.

"Eksempelvis er den bog, der er udgivet i forbindelse med udstillingen og vores forskning, den første større bog, der alene handler om Skovgaard, og det er egentlig lidt bemærkelsesværdigt. Vi kan også se, at en række myter om ham er blevet gentaget så mange gange, at de nu indgår i den faste fortælling om kunstneren. Her tænker jeg særligt på beskrivelserne af ham som en stille og forsigtig person. Hans politiske engagement var stort, og han var bestemt ikke kun J.Th. Lundbyes påhæng i de intellektuelle og borgerlige kredse. Han deltog aktivt og var mindst lige så optaget af tidens politiske forandringer som mange andre," siger Gertrud Oelsner.

duus@k.dk

Udstillingen "Danmark dejligst. P.C. Skovgaard – guldalderen revurderet" kan ses frem til den 2. januar på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland, hvorefter den rykker til Skovgaard Museet i Viborg.