I Sottrup Kirke ved Sønderborg kan kirkegængerne i denne tid se præsten, konfirmanderne, naboen og sig selv afbildet på kirkens hvidkalkede hvælvinger. Et usædvanligt samarbejde mellem videokunstneren Jacob Tækker og hele menigheden i sognet har resulteret i et moderne kalkmaleri, der vises i kirken nogle aftener her i februar og marts, og som forsvinder igen, blot man trykker på en afbryderknap.
LÆS OGSÅ: Forskellige veje til kirkekunsten
Jacob Tækker har fremstillet værket Sognet ved at optage et-minuts videosekvenser af 150 sognebørn og bagefter klippe filmstumperne sammen til en video, der viser pyramideagtige formationer, hvor personerne står på skuldrene af hinanden og udfører små bevægelser.
Videoværket er skabt, så det præcis passer til Sottrup Kirkes hvælvinger, der fungerer som et slags kæmpe lærred.
Sit råmateriale til værket fik Jacob Tækker, da han tre dage i efteråret satte sit videokamera op i kirkens sognegård og inviterede menigheden til at komme forbi og blive filmet. Der kom blandt andet et nygift par i deres bryllupstøj, nydøbte børn med deres forældre, en hel børnehave, en flok konfirmander, der også havde taget deres forældre med, og mange af sognets ældre mennesker. Også kirkens personale stillede op til videofotografering.
Den yngste er under et år, og den ældste omkring de 90, så alle livsaldre er repræsenterede, fortæller Jacob Tækker.
Han er bosat i København, men født og opvokset i Sottrup og har derfor et helt særligt forhold til det lille sogn.
Vi kalder det et moderne, levende kalkmaleri, fordi vi her, ligesom da de gamle kalkmalerier blev til, bruger de mennesker, der har deres gang i kirken og lever deres liv i sognet, siger kunstneren, der fik en opfordring fra sognepræst Vibeke F. von Oldenburg til at gå i gang med værket. Det skete, efter at præsten havde set et værk af videokunstneren udstillet i Sønderborg.
De levende mennesker i videofilmen danner smukke mønstre, for æstetikken er vigtig for Jacob Tækker. Men pyramidemønstrene er der ikke kun for skønhedens skyld, der ligger en gennemtænkt symbolik bag:
Når sognebørnene står på skuldrene af hinanden, viser de et stærkt sammenhold. Men ved at bygge videoen op som et slags korthus viser jeg også, hvor skrøbeligt det er, hvis bare én forsvinder ud af fællesskabet. Vi befinder os jo i Udkantsdanmark, siger Jacob Tækker.
Han vil gerne sætte fokus på de fællesskaber, der findes i mange mindre byer, som er stærke og godt forankrede i det lokale miljø, men som samtidig også er lette at vælte omkuld, hvis nogle led eller aldersgrupper mangler.
Sognepræsten ser Jacob Tækkers kunstværk som en moderne replik til Grundtvigs menighedsoplysning:
Grundtvig citeres ofte for, at kirken den er et gammelt hus, bygget af levende stene. Man kan sige, at Jacob Tækker med sit værk netop fremstiller menighedens levende stene ved at stable sognets beboere op oven på hinanden. Pludselig kan vi se os selv udefra. Vi kan se, at vi faktisk er et stort fællesskab, der er sammen om den her kirke. Det er de levende stene, der holder kirken i gang, mener Vibeke F. von Oldenburg.
Jacob Tækker lægger vægt på, at der også i værket fremkommer små mikrofortællinger i den store fortælling om fællesskabet: Mennesker, der sender hinanden særlige blikke, eller præsten, der holder meget af at arrangere særlige gudstjenester for børn og derfor har fået en hel børneflok på skuldrene.
Det er vigtigt, at det ikke bare bliver et mønster, men at det også er en masse nærværende fortællinger, som man kan sidde og betragte, når værket vises i kirken, siger kunstneren.
Der er en lang tradition for, at samtidskunstnere udsmykker danske kirker, men der er næsten altid tale om stationære værker i form af alterbilleder eller andre former for udsmykninger. Sognet hører til den flygtige slags, der forsvinder fra kirkerummet, så snart man trykker på afbryderkontakten, men alligevel opfatter Jacob Tækker værket som meget stedsspecifikt.
Værket er lavet specielt til denne kirke og kan ikke vises på et hvilket som helst lærred. Jeg tror, vi skal til at tænke kirkekunst på nye måder. Kirkerne er ideelle til videokunst med deres fantastiske buer, hvælvinger og hvide flader. Fordelen ved videokunst er, at der ikke skal hamres ét eneste søm i, og dermed kommer man ikke i konflikt med de omfattende fredningsregler, der findes for kirkerne. Det er virkelig et smuthul til at lave kunst med store udtryk, der involverer hele kirkerummet, mener Jacob Tækker, der i Sottrup har fået sin debut som kirkekunstner.
