Moderskab i sen alder vækker debat

Aldersgrænse for kvinders fertilitetsbehandling diskriminerer, mener filosof

fertilitetsklinik, nedfrysning, sæd, sæddonor, barn, barnløs, fertilitet
fertilitetsklinik, nedfrysning, sæd, sæddonor, barn, barnløs, fertilitet Foto: Sigrid Nygaard

Når et par, hvor manden er 65 år, og kvinden er 35 år, kan få fertilitetsbehandling i det offentlige, hvorfor skal et par, hvor kvinden er 55 år og manden er 40 år, ikke have samme ret?

Thomas Søbirk Petersen, professor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, har skabt debat med en kritik af, at aldersgrænsen for kvinder, der søger hjælp til fertilitet, er etisk problematisk. I dag kan det koste sundhedspersonalet fire måneders fængsel at hjælpe par, hvor kvinden er over 45 år, med kunstig befrugtning. Men der er ingen problemer i at hjælpe manden på vej, uanset hans alder, så længe kvinden ikke har krydset aldersgrænsen.

Den nuværende lov bryder med fundamentale principper i vores sundheds-væsen om, at alle uanset religion, etnisk status, alder og køn har ret til sundhedsydelser. Som det er i dag, kan vi godt lade kvinder på 44 år bestemme, om de ønsker kunstig befrugtning. Men når kvinden er 46 år, er hun pludselig ikke længere kompetent til at træffe den beslutning. Jeg synes, vi skal gentænke loven, så det ikke kun er mænd som Jørgen de Mylius og Pablo Picasso, der kan få børn i en høj alder, siger Thomas Søbirk Petersen.

Sognepræst Kathrine Lilleør, der er tidligere medlem af Det Etiske Råd, forstår godt ligestillingsargumentet.

LÆS OGSÅ: En 55-årige kan også være en god mor

Men når det er sagt, så har jeg personligt den målestok, at alle den slags tiltag skal følge det naturlige mest muligt. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi lægger grænsen for fertilitetsbehandling inden for kvindens fødedygtige alder, siger hun.

Gynækolog Svend Lindenberg, som er leder og chef på Copenhagen Fertility Center, Danmarks største fertilitetsklinik, er også kritisk over for Thomas Søbirks argumentation.

Det her med, at man har ret til at få børn, har ikke meget gang på jord. Hvis man tror, at man nogensinde får ligeret inden for fertilitetsbehandling, skal man lave om på Første Mosebog. Mænd har sædceller, og kvinder har æggestokke, og vi kan nu engang ikke lave om på det faktum, at mænd er mænd, og kvinder er kvinder, siger Svend Lindenberg.

Formanden for Dansk Fertilitetsselskab, læge Søren Ziebe, kan heller ikke se, at lighedsprincippet kan bruges i debatten om kunstig befrugtning.

Jeg er ulykkelig over, at man begynder at sende et signal om, at kvinder skal have ret til have børn, efter de er fyldt 50 år, når vi i forvejen kæmper for at øge den danske viden om vores biologi for netop at forhindre antallet af komplikationer i forbindelse med sene fødsler. Lige nu er det hvert 10. barn, der bliver lavet på værkstedet, og vi kæmper for at få det antal ned. Jeg kan ikke engang se motivet for at argumentere for ligestilling i det her, og jeg synes, det er trist, at man gør det, siger han.