Beskyttelsesbriller, masker og dragter er blevet en del af hverdagen for verdens sundhedspersonale under coronakrisen. Der er bare det, at værnemidlerne ikke passer alle lige godt. For de fleste værnemidler er lavet til mænd.
Og det kan skabe en forhøjet smitterisiko for de kvindelige sygeplejersker, læger og andet kvindeligt sundhedspersonale. Det skriver UN-Women, der i FN-regi arbejder for ligestilling og forbedring af kvinders vilkår, i en pressemeddelelse.
Værnemidler laves ligesom andre produkter efter bestemte standarder, og her er altså tale om standardmål lavet på baggrund af den mandlige krop, skriver UN-Women.
Men ser man på, hvem der skal iføres værnemidlerne, er der noget, der ikke stemmer. For ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO) estimater er 70 procent af verdens sundhedspersonale kvinder.
“Selvom det kvindelige sundhedspersonale er i front og dermed i større risiko, så beskytter vi dem ikke tilstrækkeligt,” skriver UN-Women og nævner Spanien som et eksempel. Her er 69 procent af sundhedspersonalet kvinder, mens hele 75,5 procent af det smittede sundhedspersonale er kvinder.
Også i Danmark oplever det kvindelige sundhedspersonale problemer med værnemidlerne. Det fortæller næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard.
“Beskyttelseskitlerne er lavet til mennesker, der er bredskuldret og har en smal numse. Det er langt fra alle kvinder, der passer ind i den kategori. Derfor vælger mange kvindelige sygeplejersker en for stor kittel. Men det resulterer i, at de gaber ved halsen og går op bag på ryggen,” siger Anni Pilgaard og tilføjer, at der er flere grunde til, at det er vigtigt, at værnemidlerne passer:
“For det første øges smitterisikoen, når værnemidlerne ikke beskytter, som de skal. Vi ved, at sygeplejersker i forvejen bliver smittet mere end resten af befolkningen. Så der er god grund til, at de skal beskyttes ordentligt,” siger hun og tilføjer, at når sygeplejersker bliver smittet, risikerer man, at smitten spredes til sårbare patienter og til kollegaer.
For det andet kan de for store sikkerhedsdragter gå ud over sygeplejerskernes arbejde, vurderer Anni Pilgaard:
“Man skal hele tiden gå og være bekymret for, om kitlen sidder ordentligt, og så har man jo en del af sit fokus et andet sted end på patienten.”
Anni Pilgaard mener ikke, at det bare handler om at få bestilt de rette størrelser hjem.
“Jeg tror slet ikke, de rigtige modeller findes. Så producenterne skal tale med sygeplejerskerne, som så kan fortælle, hvad de har behov for,” siger hun og nævner, at noget så simpelt som velcro kunne være en løsning.
“Det er vigtigt, at sygeplejerskerne får det rette udstyr, for det er dem, der skal beskytte danskerne mod covid-19 og andre fremtidige pandemier,” siger Anni Pilgaard og opfordrer Kommunernes Landsforening og Regionerne, der står for indkøb af værnemidler, til at gå i dialog med producenterne.
Hvis ikke problemet tages alvorligt nu, kan det ende med, at Danmark bestiller store lagre af værnemidler, der ikke passer sundhedspersonalet, vurderer Anni Pilgaard.
Hun vil sammen med Dansk Sygeplejeråd forelægge problematikken for Fagbevægelsens Hovedorganisation, for sammen med de øvrige organisationer at lægge et politisk pres, så kvindeligt sundhedspersonale bliver optimalt beskyttet i kampen mod covid-19.
Både formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), og direktør i Kommunernes Landsforening, Christian Harsløf, vil tage Dansk Sygeplejeråds kritik til efterretning.
“I begyndelsen af Covid-19-epidemien skulle vi handle hurtigt og købte mange forskellige kitler hjem, for det er vigtigt, at værnemidlerne skal kunne bruges af alle medarbejdere. Derfor lytter vi selvfølgelig også til sygeplejerskernes input og vil tage det med i overvejelserne, når vi skal købe ind fremover,” siger Stephanie Lose (V).
Christian Harsløf supplerer:
”På grund af coronakrisen står vi i den ekstraordinære situation, at verdensmarkedet for værnemidler er brudt sammen. Det betyder, at det ikke er muligt at skaffe for eksempel kitler i de rette størrelser og former. Det er selvfølgelig beklageligt, hvis det er til gene for nogle medarbejdere, og det må man tage en lokal dialog om, hvordan man bedst løser, ” siger han.
Kristeligt Dagblad har forelagt problematikken for foreningen Yngre Læger, som ikke oplever, at deres kvindelige medarbejdere har haft problemer med værnemidler under coronakrisen.