Italiens renæssance

Tag med Kristeligt Dagblad og Unitas Rejser til renæssancens Toscana. Vi besøger Rom, Firenze og Siena samt en perlerække af seværdigheder undervejs

Toscana er et utrolig smukt landområde, hvor man oplever storslået natur og smukke byer. --
Toscana er et utrolig smukt landområde, hvor man oplever storslået natur og smukke byer. --. Foto: Unitas.

Den italienske region Toscana er et utrolig smukt landområde, hvor man oplever storslået natur og smukke byer som for eksempel Firenze og Siena. Området er i øvrigt også hjemsted for den berømte chiantivin.

Har man sagt Toscana, må man også sige renæssance. Den kulturelle stilart, som blev født her, fik enorm betydning for den kulturelle udvikling i hele Europa blandt andet inden for filosofi, naturvidenskab, litteratur, arkitektur, billedkunst og musik.

Store kunstnere, som stadig er højt beundrede, satte deres præg på regionen. Det gælder for eksempel Leonardo da Vinci, Michelangelo, Dante og mange flere.

Renæssancen betegner en fornyelse af den italienske kultur, der før renæssancen var præget af middelalderens ideal syn med kirke og kejser som enerådende for den kulturelle udvikling. Renæssancen varslede en helt ny tidsalder i Europa, indledt i Toscana.

Rejsen begynder naturligvis i Firenze. Byen er om nogen den italienske renæssances by, men den har i århundreder haft en fremtrædende stilling i Europas kultur. Her samledes kunstnere, digtere og filosoffer, videnskabsmænd og arkitekter i 1400- og 1500-tallet. Og store finansmænd som Medicierne fik byen til at blomstre. Byen selv med sine strålende kirker og paladser er et vidnesbyrd om storhed og rigdom. Og en tur gennem Gallaria degli Uffizi fortæller os om renæssancekunstens nye verdenssyn, blandt andet Botticellis Primavera og Venus' fødsel.

Nabobyen, Siena, er faktisk ét stort middelaldermuseum med imponerende gotiske kirker og paladser. Vi ser byens berømte rådhusplads, som er et stykke helstøbt middelalder med det rådhus, der inspirerede Martin Nyrup til opførelsen af Københavns rådhus. Domkirken regnes for en af Italiens smukkeste gotiske kirker med renæssancemaleren, Pintoricchios betagende udsmykning af pave Pius II's bibliotek.

Smukt placeret midt i Toscanas hjerte ligger den lille bjergby Pienza, som vi også skal besøge. Byen er af Unesco erklæret som en del af verdens kulturarv. Her blev pave Pius II født i 1405, og senere opbyggede han byen med et palads, en domkirke og et rådhus – alt sammen i den rene renæssancestil.

Rejsen går videre til Rom via Orvieto, der ligger på et 315 meter højt plateau med sin vældige gotiske domkirke. I Capella della Madonna di San Brizio ser vi Signorellis freskomalerier, som inspirerede Michelangelo til værkerne i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet.

Renæssancen havde sit udgangspunkt i Firenze og fandt vej til Rom, hvor Michelangelo udførte sine storværker. Denne rejse slutter naturligt nok samme sted.