Kunstens mangfoldige Ravenna og Venedig

Tag med Kristeligt Dagblad og Unitas Rejser på en dejlig forårsrejse til Norditalien, hvor vi sætter fokus på den enestående kunst i Ravenna og Venedig

Kunstens mangfoldige Ravenna og Venedig

Norditalien har, ligesom resten af Italien, rigtig meget at byde på. Vi arrangerer derfor, for første gang, denne tur til Ravenna og Venedig for at se og opleve noget af den fremragende kunst, som disse steder tilbyder.

Ravenna har været på mange forskellige hænder. Den var hovedstad i Det Vestromerske Rige efter Romerrigets deling i 396 e.Kr. Det var kejser Honorius, der styrede Ravenna på det tidspunkt, og under ham begyndte opførelsen af nogle af de vigtige monumenter i Ravenna. Et kulturelt højdepunkt nåede Ravenna som residensby under den gotiske konge Teoderik den Store i begyndelsen af 500-tallet.

Senere var Ravenna de byzantinske kejseres administrative hovedstad for de italienske provinser, og det er fra den periode, at vi finder de smukke og imponerende mosaikker i kirkerne San Vitale og Sant? Apollinare. Disse er blandt andet på Unes-cos liste over verdens kulturarv.

Venedig ligger i en lagune og er fordelt på 118 små øer, hvor husene er bygget på træpæle. Mange steder ligger husene blot en meter over vandets overflade. Venedig kom under byzantinsk herredømme i 600-tallet efter Romerrigets opløsning, og venetianerne organiserede sig hurtigt og blev dygtige handelsfolk, som blev ledet af en doge. Det er i tiden med Doge-styret, at mange monumenter er blevet opført. Der er i dag knap 60.000 indbyggere i Venedig.Vi skal opleve Markuspladsen og de smukke kanaler i Venedig, vi skal sejle på Canale Grande og se Sukkenes Bro.

Rejsen begynder i Ravenna, hvor vi blandt andet ser på stor kirkekunst i de to omtalte kirker San Vitale og Sant?Apollinare. På vej til Venedig gør vi ophold i Ferrara og Padova. Her ser vi Giottos berømte udsmykning af Scrovegni-kapellet.

Vi har tre overnatninger på hotel i Ravenna og tre overnatninger på hotel i Venedig.

Der vil være mulighed for at deltage i morgensamling/andagter.

bagsiden@k.dk