Læge: Vi skal ikke gå i panik over den naturlige død

Uvidenhed om døden er grobund for angst og problematiske forestillinger, som også læger i meget høj grad underlægger sig, mener læge Helene Larsson

Speciallæge i almen medicin Helene Larsson mener, at samfundet er præget af en uhensigtsmæssig dødsangst, og at statsminister Mette Frederiksen pustede til ilden med sin corona-udtalelse om, at ”hvert mistet liv er en tragedie”.
Speciallæge i almen medicin Helene Larsson mener, at samfundet er præget af en uhensigtsmæssig dødsangst, og at statsminister Mette Frederiksen pustede til ilden med sin corona-udtalelse om, at ”hvert mistet liv er en tragedie”. Foto: Lars Aarø/Fokus.

En voldsom dødsangst hærger samfundet og fører til overbehandling, der skader patienten, og lægger beslag på ressourcer i sundhedsvæsenet, der kunne bruges bedre. Det mener speciallæge i almen medicin Helene Larsson.

Dødsangsten er generel, men den fandt sit hidtidigt mest hidsige udtryk under corona – og ikke mindst anført af statsminister Mette Frederiksens (S) ikoniske udtalelse fra pandemiens begyndelse om, at ”hvert mistet liv er en tragedie,” der faldt på et pressemøde den 30. marts 2020.

Men dén holdning – og det grundfjeld af dødsangst, den bygger på – vil Helene Larsson, der i dag er lægevikar i almen praksis og lægevagt primært i Region Midt, gerne anfægte:

”Ethvert dødsfald er ikke tragisk. Men det accepterer vi ikke. Dødsangsten har blomstret under corona-vanviddet med katastrofale følger (...) Vi er helt på vildveje, når vi ikke kan håndtere døden som naturlig og nødvendig,” skrev hun i en kommentar til en spørgeundersøgelse om lægers holdninger i forskellige etiske spørgsmål, som Kristeligt Dagblad gennemførte inden sommerferien.

Helene Larssons kommentar rummer summen af flere andre lægers holdninger og udtalelser i undersøgelsen, og Kristeligt Dagblad har bedt hende uddybe sit syn på den angst for døden, hun møder i sit lægearbejde, og hvilke konsekvenser den har.

En del af disse skitseres i rå tal i undersøgelsen. 127 læger deltog. Blandt dem svarede 58 procent, at de var ”enige” eller ”meget enige” i udsagnet: ”Sundhedsvæsenet bruger for mange ressourcer på at behandle sygdomme eller tilstande, hvor behandlingen har tvivlsom eller marginal effekt for livskvalitet og/eller overlevelse.” 22 procent var ”uenig” eller ”meget uenig”, 20 procent vsarede ”hverken eller”. Hele 74 procent svarede ”ja” på spørgsmålet, om læger bør ”blive bedre til at klæde patienterne på til at træffe til- og fravalg, hvad angår behandling, f.eks. livsforlængende behandling af alvorlig sygdom,” som et andet spørgsmål lød. 17 procent svarede ”nej” og 10 procent ”ved ikke”.

Fra sit arbejde har Helene Larsson konkrete eksempler på, hvordan angst for døden fører til overbehandling og potentiel lidelse for patienterne:

En 90-årig mand på plejehjem indlægges på hospitalet med lungebetændelse og al den virak, en indlæggelse medfører, fordi hverken personale, pårørende eller læge tør sige, at nu er tiden inde.

En ældre dement patient på 94 år får en blodprop i hjertet og udstyres på sygehuset med tre slags forebyggende tabletter, der giver sår, blødninger og ondt i musklerne.

En velfungerende og symptomfri 86-årig mand indstilles til kompliceret hjerteoperation på grund af tilfældige fund ved en scanning med risiko for komplikationer og nedsat livskvalitet.

Samfundet er blevet ”religiøst eller eksistentielt umodent”, mener én læge om den form for overbehandling i en kommentar i Kristeligt Dagblads undersøgelse.

Helene Larsson er på samme linje:

”Jeg taler om den naturlige, rettidige død – som resultat af mange leveår, slitage, hvad livet har budt én og svækket immunforsvar. Det gælder overvejende ældre mennesker. Det er nok ikke realistisk, at vi kan komme til at elske døden eller glæde os til den. Men måske kan vi komme til at respektere døden mere. Ikke gå i panik over den naturlige død,” mener hun.

Mange læger frygter at blive genstand for en klagesag, og det er en vigtig årsag til, at ”døden skal undgås for enhver pris” siger Helene Larsson:

”Dør patienten, har man fejlet som læge. Man kan blive klandret af pårørende, af kolleger. Jeg kalder det ’defensiv medicin’”, siger hun.

Et moderne behov for kontrol, også over sygdom og død, er en anden grund til dødsangst. Ungdomsdyrkelse og urealistiske forventninger til den aldrende krop en tredje, og skræmmehistorier i medierne om tragiske dødsfald og forfærdelige sygdomsforløb en fjerde.

Men uanset årsagerne var det ifølge Helene Larsson en virkelig skandale, da landets egen statsminister med sin udtalelse satte blus under dødsangsten.

”’Hvert mistet liv er en tragedie’, sagde hun. Bum. Case closed . Så var der ingen vej tilbage. Man måtte under ingen omstændigheder dø af covid-19, koste hvad det ville. En usædvanlig farlig formulering i mine ører, der stressede og fikserede de fleste mennesker i deres dødsangst. Her var ikke meget beroligelse og lindring at hente fra vores magthavere og myndigheders side, kun tiltagende skræmmescenarier,” mener hun.

Tal fra Statens Serum Institut fra slutningen af maj 2020 viste, at gennemsnitalderen for de døde under første corona-bølge var 82 år, og at 82 procent af de døde var multisyge. Statsministerens udtalelse tog netop ikke højde for, at mange covid-19-dødsfald i den forstand var relativt naturlige, siger Helene Larsson:

”Ofte er det en banal infektion, folk dør af: Influenza, blærebetændelse, lungebetændelse. Det er naturens orden, at svage og svækkede individer er modtagelige for infektionssygdomme – som de dør af.”

Netop den dag, hvor Kristeligt Dagblad taler med hende, har hun siddet med ”to normale unge, der nu er i angst- og depressionsbehandling på grund af det sidste års skræmmekampagner”, siger hun:

”Den grundstemning af ustabilitet, angst og dommedagsprofetier, som vores regering meldte ud til befolkningen, har været ødelæggende for utrolig mange mennesker, der aldrig nogensinde har været covidsyge eller i risiko for det,” mener hun.

Hospicebevægelsen og det sundhedspersonale, der er specialiseret inden for såkaldt palliation, det vil sige lindring, er i Helene Larssons øjne nøglen til at nærme sig en mindre angst og mere afbalanceret håndtering af døden:

”Jeg tror, det kunne hjælpe med at afmystificere døden, hvis både læger og den brede befolkning havde mere kendskab til dødsprocessen og vidste mere om lindring frem mod døden. Døden er meget konkret, og jeg tror, det er vigtigt at se den. Uvidenhed giver grobund for forestillinger og angst. Det sidste år har tydeligt vist, at ressourceforbruget i et samfund kan blive astromomisk og ude af proportion, når vi mister jordforbindelsen i dødsangst,” siger Helene Larsson.