Muhammed-krisen

Den største krise for Danmark siden Anden Verdenskrig. Sådan har mange kaldt sagen om de 12 Muhammed-tegninger, som Jyllands-Posten publicerede i 2005 for at teste den selvcensur, avisen mente at kunne spore i tiden. Tegningerne skulle senere gå verden rundt, og mere end 100 mennesker er omkommet under protester imod dem. Hvilke værdier stod over for hinanden i konflikten? Hvordan reagerede omverdenen på Muhammed-tegningerne? Bliv klogere her.
Da morgenavisen Jyllands-Posten i 2005 valgte at trykke 12 tegninger af islams hellige profet Muhammed, brød den muslimske verden bogstaveligt talt i brand. Her ses billeder af pakistanske aktivister under en demonstration mod Jyllands-Postens trykning af tegningerne. Arif Ali/Ritzau Scanpix
1. Hvad er Muhammed-krisen?

Den 30. september 2005 valgte morgenavisen Jyllands-Posten at trykke 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed, som kom til at få vidtrækkende følger. Ifølge muslimernes hellige bog Koranen, er det forbudt at afbilde profeten, og mange muslimer i både Danmark og udlandet, så derfor avisens handling som en direkte provokation vendt mod deres religion. 

Det førte til en diplomatisk krise mellem Danmark og flere arabiske lande i Mellemøsten. En omfattende handelsboykot af danske varer blev også iværksat, ligesom krisen førte til afbrænding af Dannebrog foran de danske ambassader i både Beirut og Damaskus.

Herunder kan du læse mere om Muhammed-krisen og blive klogere på, hvorfor Jyllands-Postens kulturredaktør valgte at trykke tegningerne, selvom han vidste, at det kunne opfattes som blasfemi i den islamiske verden.

 

Tidslinje og billeder: Dengang Muhammed blev tegnet

I 2005 valgte morgenavisen Jyllands-Posten for første gang at trykke tegninger af profeten Muhammed, men sagen er ikke glemt - hverken i danskernes eller muslimernes bevisthed. Se og læs, hvad der skete under Muhammed-krisen

2. Derfor valgte Jyllands-Posten at trykke tegningerne

Læs kulturredaktør ved Jyllands-Posten, Flemming Roses, begrundelse for at bringe muhammed-tegningerne:

"Det moderne, sekulære samfund afvises af de fleste muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen. Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller afbilde diktatorer kritisk. Det sker som regel med henvisning til, at det krænker folkets følelser. I Danmark er det ikke kommet så vidt, men de anførte eksempler viser, at vi er på vej ind på en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med.[...] Derfor har Morgenavisen Jyllands-Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham."  - Flemming Rose, 15. september 2005.
 

3. Flemming Rose og Muhammed-tegningerne

Flemming Rose: Jyllands-Posten censurerede min ytringsfrihed

Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør, Flemming Rose, langer i en ny bog hårdt ud efter den måde, som ledelsen i JP/Politikens Hus har håndteret konsekvenserne af Muhammed-krisen på. Blandt andet skal bladhusets ledelse have forsøgt at indskrænke Flemming Roses ytringsfrihed og truet med fyring, hvis han vidnede i en terrorretssag

4. Derfor må man ikke tegne Muhammed?

Hvorfor må man ikke tegne Muhammed?

Koranen har forbud mod afgudsdyrkelse, og det er en af grundene til, at især sunni-muslimer afholder sig fra at afbillede deres største profet

Grafik

Hvem var Profeten Muhammed?

Grundlæggeren af islam, Muhammed, blev født i Mekka, Saudi-Arabien og fik efter sigende store åbenbaringer, som har fået vidtrækkende betydning for verdens muslimer, som i dag reciterer fra Koranen, hvori åbenbaringerne er nedskrevet. Læs mere her

5. Ytringsfrihed

Hvor går grænsen mellem blasfemi og ytringsfrihed?

Diskussionen om ytringsfrihedens grænser ulmer igen, efter at en islamkritisk film er gået verden rundt med afbrændte ambassader til følge. To ud af tre danskere mener, det skal være strafbart at håne andres religion

Historisk set

250-året for ytringsfrihed: Loven er et paradoks

Det er i år 250 år siden , at Norden som det første sted i verden sikrede ytringsfriheden ved lov. Det betød dog ikke, at der dermed var mulighed for at sige og skrive, hvad man ville

6. De tegnede Muhammed

Da Jyllands-Posten skulle vise muskler

Da Jyllands-Posten i ytringsfrihedens navn ville bringe tegninger af Muhammed, blev tegneren Lars så irriteret, at han ville provokere avisen selv. Men ude i verden blev der ikke skelnet mellem tegningerne, og Lars måtte gå i skjul med sin familie. I dag lever han stadig med dødstrusler fra islamiske fundamentalister, men er også skuffet over Jyllands-Posten, som i Lars' øjne har slået plat på de danske tegnere

7. Derfor bringer Kristeligt Dagblad ikke tegningerne

Derfor trykker vi ikke tegningerne

Kristeligt Dagblad har valgt ikke at genoptrykke Muhammed-tegningerne. Ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager forklarer her hvorfor

8. Det siger andre om Muhammed-krisen
Biskoppen
Imamen

Abu Bashar: "Den sag er lukket for mig"

Muhammed al-Khaled Samha, mest kendt som Abu Bashar, er tidligere imam i Det Islamiske Trossamfund i Odense og en del af imam-delegationen til Mellemøsten under Muhammed-krisen

Politikeren
Tegneren
Forfatteren
Redaktøren
9. Langsigtede konsekvenser af krisen

Ti år efter Muhammed-tegningerne: Hvordan mærker Danmark krisen i dag?

Den 30. september 2005 trykte Morgenavisen Jyllands-Posten 12 tegninger af muslimernes profet Muhammed. Det udviklede sig senere til den værste udenrigspolitiske krise i efterkrigstiden. Hvordan mærker Danmark Muhammed-krisen i dag? Og vil vi også mærke den om 10 år?

Ugens debat

Mao, Mr. Bean og Muhammed-tegninger - ytringsfriheden til diskussion

Hvem har lyst til at dele skæbne med Flemming Rose, der må leve resten af sit liv med PET-vagter? skriver Kristian Østergaard efter en uge, hvor de danske medier i høj grad har været optaget af 10-årsdagen for Morgenavisen Jyllands-Postens trykning af Muhammed-tegningerne

Chefredaktøren skriver

10 år efter tegninger: Det multireligiøse samfund er ingen konfliktfri affære

10 år efter at Morgenavisen Jyllands-Posten trykte de 12 Muhammed-tegninger, er det vigtigere end nogensinde at respektere andres tro uden at underkaste sig den. Behovet for at udvise pragmatisme bliver kun større i fremtiden, hvor de religiøse spændinger i samfundet formentlig vil vokse

Kirkeligt set

Ingen ytringsfrihed uden ytringsetik!

Hvis ytringsfriheden bruges til undertrykkelse af mindretal, vil den efterhånden komme i vanry. Og nogen vil forsøge at begrænse den. Derfor må vi i gang med en diskussion om ytringsfrihedens etik, mener Jens Ole Christensen i anledningen af 10-året for Muhammed-krisen

10. Debat
Debat

Ingen skal tvinges til at se Muhammed

Det ville være naturligt at vise Muhammed-tegningerne, men lærerne skal have frihed til selv at vurdere, om de vil gøre det, mener Mai Mercado (K)

11. Seneste artikler
Grafik

Hvem var Profeten Muhammed?

Grundlæggeren af islam, Muhammed, blev født i Mekka, Saudi-Arabien og fik efter sigende store åbenbaringer, som har fået vidtrækkende betydning for verdens muslimer, som i dag reciterer fra Koranen, hvori åbenbaringerne er nedskrevet. Læs mere her

Flemming Rose: Jyllands-Posten censurerede min ytringsfrihed

Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør, Flemming Rose, langer i en ny bog hårdt ud efter den måde, som ledelsen i JP/Politikens Hus har håndteret konsekvenserne af Muhammed-krisen på. Blandt andet skal bladhusets ledelse have forsøgt at indskrænke Flemming Roses ytringsfrihed og truet med fyring, hvis han vidnede i en terrorretssag

Kirkeligt set

Ingen ytringsfrihed uden ytringsetik!

Hvis ytringsfriheden bruges til undertrykkelse af mindretal, vil den efterhånden komme i vanry. Og nogen vil forsøge at begrænse den. Derfor må vi i gang med en diskussion om ytringsfrihedens etik, mener Jens Ole Christensen i anledningen af 10-året for Muhammed-krisen

Interview

Norsk redaktør genoptrykker Muhammed-tegninger

På årsdagen for angrebet på Charlie Hebdo genoptrykker Vebjørn Selbekk de berømte tegninger i ny bog og angriber muslimers tabu om profeten Muhammeds voldelige væsen

Debat

Jeg savner mere dansk selvbesindelse efter Muhammed-krisen

Hvis Jyllands-Posten havde bragt seriøse tegninger uden anstrøg af karikatur, sådan som Kåre Bluitgen havde efterlyst, var Muhammed-krisen ikke eksploderet, mener Henrik Ertner Rasmussen

Se flere