Muhammed-krisen
Indholdsfortegnelse
Den største krise for Danmark siden Anden Verdenskrig. Sådan har mange kaldt sagen om de 12 Muhammed-tegninger, som Jyllands-Posten publicerede i 2005 for at teste den selvcensur, avisen mente at kunne spore i tiden.
Tegningerne skulle senere gå verden rundt, og mere end 100 mennesker er omkommet under protester imod dem.
Hvilke værdier stod over for hinanden i konflikten?
Hvad er perspektivet i Muhammed-tegningerne?
Bliv klogere her
1. Tidslinie
1. 1. Ti år efter
2. JPs begrundelse
"Det moderne, sekulære samfund afvises af de fleste muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen. Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller afbilde diktatorer kritisk. Det sker som regel med henvisning til, at det krænker folkets følelser. I Danmark er det ikke kommet så vidt, men de anførte eksempler viser, at vi er på vej ind på en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med.[...] Derfor har Morgenavisen Jyllands-Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham."
Flemming Rose, 15. september 2005
