1. SFR tilslutter sig fuldt ud den overordnede prioritering af integrationsindsatsen. Det er en ambitiøs plan, som vi deler.
Folkekirken i København vil med vores opbyggede netværk i trossamfundene i København gerne bidrage til, at integrationspolitikken opnår sine mål.
2. I vores gennemlæsning af integrationspolitikken stiller vi os undrende over fraværet af refleksion over religionens betydning for at opfylde målsætningen.
SFR mener, at der er et behov for et øget fokus på religionens rolle i integrationsindsatsen. I udkastet fornemmer vi en berøringsangst for at italesætte den, som kan skyldes manglende kendskab til, hvor stor en rolle religionen spiller for mange mennesker. Man bør se i øjnene, at mange, især med muslimsk baggrund, har problemer med at se sig selv accepteret i et sekulariserende og sekulariseret samfund, hvor alt for mange har meget besvær med religionsfrihed og gensidig respekt på tværs af religiøse skel.
Flere undersøgelser viser klart, at "I de fleste skoler og fritidsklubber tages der hensyn til børns og unges religion, men religion og religiøsitet nedtones i øvrigt og italesættes kun i begrænset omfang. For nogle religiøse unge betyder det, at de oplever at skulle fralægge sig deres tro og en væsentlig del af deres identitet ved indgangen til skolen, klubben og foreningen (Gilliam, 2014; Khawaja 2014). Det betyder samtidig, at de unge må søge andre steder hen for at finde nogle, de kan spejle sig i og tale med om spørgsmål relateret til religion og tro. I mangel på alternativer ender nogle børn og unge med at opsøge ekstremistiske grupper i kælderen eller selvlærte radikale imamer på diverse internetfora.” (Hussein 2018, CERTA, Suhr 2014).
SFR bemærker, at kommunens forpligtelse på at være religiøst neutral ikke handler om at skabe et religions-tomt offentligt rum, hvorved det religiøse nedtones eller henvises til privatsfæren, men om at skabe et religions-mangfoldigt rum, hvorved forskellige religiøse perspektiver på fælles anliggender fremvises og ansvarliggøres i offentligheden ud fra principper om ligeværdighed.
SFR bemærker således, at religion for mange københavnere med minoritetsbaggrund er en integreret del af hverdagslivet, hvad enten det religiøse kommer til udtryk som en eksplicit trospraksis, eller det udtrykkes implicit som et underliggende livs- og menneskesyn. Kommunens erklærede ønske om at bygge sin integrationspolitik på ”demokratiske samfundsværdier” (Udkastet, s.3), at skabe forståelse for ”demokratiske rettigheder og pligter” (s.13) og at ”modvirke social kontrol” (s.13) er eksempler på indsatser, der til tider kan kollidere med visse religiøse traditioner. Her er det vigtigt, at udfordringer med religiøse dimensioner bliver italesat og behandlet med religiøse løsninger. Omvendt kan der være store ressourcer at hente fra religiøse traditioner, som fremhæver demokratiske værdier som frihed, ansvar, ligeværd og mangfoldighed, da religion her kan fungere som katalysator for en positiv integration.
SFR anbefaler derfor, at Københavns Kommune opprioriterer den tværgående samtale om religion og livssyn og foreslår konkret, at Københavns Kommune:
· Eksplicit italesætter religion som en faktor, der har betydning for integration, positivt såvel som negativt.
· Giver børn og unge mulighed for gennem deres folkeskole- og ungdomsuddannelsesforløb at reflektere over relationen mellem religionen på den ene side demokrati, arbejds- og samfundsliv på den anden. Denne problematik har DinTro–MinTro (dintromintro.dk) opøvet viden om og erfaring med på folkeskoleområdet. SFR indgår gerne i et samarbejde med Københavns Kommune om at udbrede denne viden og erfaring til ungdomsuddannelserne og udsatte boligområder.
· Prioriterer tæt kontakt med primære intra-religiøse og inter-religiøse netværk, som bygger på sunde demokratiske værdier, og aktivt benytter disse til at få københavnere med minoritetsbaggrund i tale i en nuanceret, ærlig og tillidsfuld dialog uden berøringsangst. Folkekirken har erfaring med dette i netværket omkring ’Folkekirke og Religionsmøde’ (religionsmoede.dk).
· Fremmer religiøse traditioners involvering i og ansvarliggørelse over for samfundet ved at understøtte etableringen af et uafhængigt Samarbejdsråd for Tros- og Livssynssamfund efter inspiration fra den Norge (www.trooglivssyn.no).
· Uddanner lærere, boligsociale medarbejdere og andre relevante faggrupper i religiøse temaer af betydning for integration.
3. Københavns stift og SFR ønsker fremover at stå på kommunens høringsliste for integrationspolitiske tiltag.
På vegne af Københavns stift og Stiftsudvalget Folkekirke og Religionsmøde
Poul Bo B. Sørensen
Provst, Amagerland provsti
Medlem af Stiftsudvalget Folkekirken og Religionsmøde