Læser: Kronprinsesse Marys støtte til LGBT-bevægelsen er en farce

Læser: Kronprinsesse Marys støtte til LGBT-bevægelsen er en farce
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det er meget beklageligt, at kronprinsesse Mary nu har meldt sig som protektor for det store LGBT-arrangement ”Copenhagen 2021”. Dermed meddeler hun i realiteten en del af den danske befolkning sit mishag.

For hvad med os – og vi er vel ikke så få – der mener, at LGBT-bevægelsens køns- og dermed identitetsopløsende dagsorden er dybt skadelig? Hvad med os, der mener, at det tangerer børnemishandling at lade børn vælge deres køn? Vi kan vel dårligt konkludere andet end, at Mary nu ikke længere er vores kronprinsesse, men kun de andres.

Jeg har været royalist hele mit liv, men nu vakler jeg. Den dag, Hendes Majestæt Dronningen ikke er her mere, står det danske monarki i akut fare for at udvikle sig til en farce.

Læserbrevet er skrevet af Helge Hoffmann, Ørslevklostervej 76, Højslev