Sine Maria Winther og Bent Melchior interviewes om bogen ”Befrielsen i glimt”

Interview fra den 7. oktober 2020 med historiker Sine Maria Vinther, tidligere overrabbiner Bent Melchior og journalist Benjamin Krasnik.

Hvordan tog Befrielsen sig ud forskellige steder i landet for 75 år siden? Da Nazityskland slap sit greb om Danmark, vækkede det både glæde og kaos. Hør om Befrielsens nuancer – fra Bornholm til Nordjylland – ved dette digitale læsermøde.

Dette digitale læsermøde handler om Befrielsen og de beretninger fra avisens læsere, der er blevet til bogen "Befrielsen i glimt". Tidligere overrabbiner Bent Melchior og historiker Sine Maria Vinther, der begge også har bidraget til bogen, bliver interviewet af journalist Benjamin Krasnik, som har taget imod læsernes bidrag på Bagsiden.

Bogen er udgjort af 75 danske øjenvidneberetninger fra en tid, mange ikke selv kan huske. Det er vigtig historisk dokumentation. For hvad kan der ske, hvis Befrielsen går i glemslen, og friheden tages for givet?