Den anerkendte kunstner Maja Lisa Engelhardt er sat i stævne for at fortælle om sin kunst i anledning af hendes nye serie af litografier til Kristeligt Dagblad, blandt andet hendes religiøse symbolik.
Dem og mere til vil hun blive interviewet om af Henrik Wivel, der har skrevet flere bøger om kunst og været kulturredaktør på Kristeligt Dagblad og andre danske aviser. Samtalen vil også dreje sig om Maja Lisa Engelhardts tro og tanker om kunst.
Deltagerne ved dette læsermøde vil ud over at kunne stille egne spørgsmål undervejs kunne forvente at lære om:
- Maja Lisa Engelhardts traditionsmæssige forankring i dansk, national romantik, den såkaldte guldalder, herunder hendes særligge glæde ved og fascination af den danske romantiske maler Johan Thomas Lundbye.
- Hendes kunstneriske metode både som maler og skulptør, herunder hendes temperament, lidenskab og tøjlesløshed som kunstner.
- Hendes udgangspunkt i 1980'ernes generation ”De unge vilde” og hendes danske beslægtede; Per Kirkeby, Kehnet Nielsen, Erik A. Frandsen, Inge Ellegaard og Nina Steen Knudsen m.fl.
- Hendes mangeårige virke i Frankrig, og hvilke franske og internationale kunstnere hun føler sig beslægtet med. Gustave Moreau eksempelvis.