Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang.
For hver generation bliver der digtet og komponeret nye yndlingssange til danskerne. Men der findes også sange, som er kendt og afholdt på tværs af generationer og stadig er med os med den samme uforanderlighed, som B.S. Ingemann i 1850 udtrykte om menneskelivet og kristentroen i ”Dejlig er jorden”.
De tre små salmevers synges både i glade og triste stunder. I hjemmet og i kirken. Til jul og til begravelser. Og nu er ”Dejlig er jorden” udpeget som nummer ét på listen i Kristeligt Dagblads store afstemning om Danmarks 10 bedste sange, der har stået på hen over sommeren og nåede op på i alt 6443 deltagere.
”De gode gamle sange har vundet, fordi de er mest kendt og dermed fælles for flest danskere. Og læserne har jo ret i, at det især er disse 10 sange, alle børn bør lære at kende. Det er vigtigt med nye gode sange, men endnu vigtigere, at vi bevarer en fælles sangskat,” erklærer Bertel Haarder, mangeårigt folketingsmedlem for Venstre, rutineret sangskriver og medlem af Kristeligt Dagblads sangpanel, som har udvalgt de 100 sange, der kunne stemmes om.
Han bakkes op af et andet medlem af panelet, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal:
”Når man ser resultatet, kan man blive helt varm indeni. Alle sangene har på én eller anden måde glæde, taknemmelighed og fornyet livsmod som tema. De har næsten alle et billedsprog, der knytter an ved naturen eller årstiderne i Danmark, især foråret og de lyse nætters tid. De er jordbundne, rodfæstede, stille himmelvendte og særegent danske på hver sin måde. Og at der er to ’nye’ sange med på kun 30 og 40 år, vidner om, at traditionen er levende og i bevægelse.”
Den ene af de nye sange er Jens Rosendals ”Du kom med alt det, der var dig”, som den i dag 89-årige digter og højskolemand skrev på Løgumkloster Højskole i 1981. En lys sang om tøbrud, forelskelse og troen på, at ”livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær”. Den anden er Alberte Windings popsang ”Lyse nætter” fra 1991, som besynger gensynsglæden med dels et elsket menneske, dels den vidunderlige danske sommer, som ”kommer gennem alle sprækker”.
Læs også: Katrine Muff Enevoldsen, der er musiker og medlem af Kristeligt Dagblads sangpanel, har indsunget de ti vindersange. Lyt med her.
Begge de to nulevende tekstforfattere giver over for Kristeligt Dagblad udtryk for stor taknemmelighed over at være kommet med på listen. Som Alberte Winding formulerer det:
”Det er så rart, at folk holder af sangen.”
Selvom alle 10 vindersange har dansk tekst, kan det diskuteres, hvor særegent danske nogle af dem er. Sommersalmen ”Det dufter lysegrønt af græs” er en svensk salme, som den tidligere Helsingør-biskop Johannes Johansen fordanskede i 1996. Til gengæld afspejler denne sang og den samlede top-10, hvad lektor, dr.phil. Hans Hauge fra Aarhus Universitet har udpeget som et af de mest unikke danske træk i dansk litteraturhistorie og sangtradition, nemlig digterpræstens centrale rolle. Ud over Johansen kombinerede også Jakob Knudsen, N.F.S Grundtvig og Kaj Munk digtningen med et præsteembede, så digterpræsterne har listens nummer 2, 6, 7 og 9.
Heller ikke listens nummer 1 er rent dansk. Ingemann skrev ”Dejlig er jorden” til en oprindeligt tysk melodi, den synges også meget i Sverige og Norge, hvor teksterne er oversat fra dansk, og findes endog i en engelsksproget udgave. Der er da heller intet i teksten, der refererer direkte til dansk kultur — modsat listens nummer 3, 4 og 10, hvor Thøger Larsen, H.C. Andersen og Kai Hoffmann meget bevidst besynger det unikt danske ved Danmark — vores midsommer, vores modersmål og vores sangskat.
Kai Hoffmann og Carl Nielsens ”Den danske sang er en ung blond pige” fra 1926 har været en del i fokus de senere år, blandt andet i en debat i 2018 om, hvorvidt sangteksten var inkluderende nok til at blive sunget i et internationalt mødeforum på CBS Handelshøjskolen i København to år før.
Også i Kristeligt Dagblads afstemning har sangen levet et liv på kanten, idet den var lige ved at blive glemt, da Kristeligt Dagblads sangpanel i forsommeren nominerede de 100 kandidater til afstemningen. Siden sneg den sig kun lige akkurat ind på 10. pladsen et mulehår foran Alex Garff og Otto Mortensens ”Septembers himmel er så blå” fra 1949. Men sangen har klaret alle skærene og slutter top-10 af med sin eviggyldige opfordring til alle danskere om at lade ”hjertet tale, thi hjertesproget er vers og sang”.