Birgit Christensen og hendes mand, Ole Lykkeberg Tranberg, deler indkørselsvej med beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård i Bording ved Ikast i Midtjylland. De er mildt sagt trætte af, at det omdiskuterede udrejsecenter på Langeland alligevel ikke skulle tage 130 af deres naboer, der er tidligere dømte kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere på tålt ophold.
Birgit Christensen er faktisk klar til at pakke sine ting og flytte på grund af det problematiske naboskab, der har fået hende og hendes mand til at anskaffe sig en hund og sætte overvågning, hegn og port op. Men det er ikke helt så ligetil, for parret holder af beliggenheden og har mange gode minder fra området.
”Jeg føler mig snydt af politikerne. Både at de lover ét og gør noget andet. Men også, at dem på Langeland blev lovet kompensation – det gjorde vi ikke. Problemet er her stadig, og vi bliver konfronteret med det hver dag,” siger Birgit Christensen, der fortæller, at folk har ændret adfærd i området.
For eksempel undgår man at cykle forbi, man låser bildørene og holder børnene væk fra naturlegepladserne i området.
”Nogle siger til mig: Hvorfor inviterer du dem ikke til kaffe? Nogle af dem er jo flinke nok. Men jeg ved jo ikke hvem af dem, jeg møder oppe ved vejen,” siger Birgit Christensen.
Borgmesteren i Ikast-Brande Kommune, Ib Boye Lauritsen (V), deler Birgit Christensens frustration. Han kritiserer regeringen for ikke at have styr på et flertal bag beslutningen, da den valgte at annoncere planerne om det udrejsecenter, der skulle have aflastet borgerne i hans kommune.
”Vi står med de samme problemer, og det er en urimelig situation for både borgerne omkring Kærshovedgård samt de afviste asylansøgere, der lige nu bor side om side med tidligere dømte kriminelle og dem på tålt ophold,” siger borgmesteren, der ikke selv vil pege på en løsning på problemet, da han ikke mener, at det er hans opgave, men derimod regeringens ansvar.
Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at komme i kontakt med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), men til TV 2 siger han, at han ”ikke vil tromle henover et samlet folketing, og derfor er planerne nu droppet”.
”Grundlæggende mener jeg dog, at vi har gjort det rette ved at fremsætte et forslag og være klar til at tage konsekvenserne af det.”
Men han kunne i princippet godt ”tromle henover et samlet folketing”, da regeringen faktisk har ret til at placere og oprette et udrejsecenter. Som det ser ud lige nu, er der ingen løsning, hvorfor borgerne nær Kærshovedgård må vente med at komme af med nogle af deres uønskede naboer. Regeringen er dog af den holdning, at beboerne i området har taget deres del af slæbet, og at der derfor helst skal findes en løsning på et tidspunkt.
”Jeg synes, at de har båret en stor opgave på vegne af hele det danske samfund i nogle år. Og det er regeringens holdning, at de burde aflastes,” siger Mattias Tesfaye til DR.
Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra SF’s udlændingeordfører, Carl Valentin, der dog siger til Berlingske, at heller ikke SF har noget bud på, hvor centret nu i stedet kan placeres. Og dét, selvom partiet var stærkt kritisk over for, at centret skulle ligge på Langeland, hvor kommunens borgmester, Tonni Hansen, også er SF’er – landets eneste SF-borgmester.
”Jeg synes, det er unfair at bede SF om at lave en analyse af hele landet, og hvor det praktisk kan lade sig gøre. Det får vi ikke en kvalificeret beslutning af,” siger Carl Valentin.
Det bliver givetvis heller ikke helt nemt at finde et sted i landet, hvor beslutningen om at lægge et udrejsecenter ikke vil blive mødt med massiv utilfredshed. For det er ikke mange, der ønsker at have et sådant liggende i baghaven, oplyser Frederik Hjorth, der er adjunkt ved institut for statskundskab på Københavns Universitet.
”Masser af forskning viser, at borgere nødigt vil have et flygtningecenter til nabo, hvilket også var helt tydeligt på Langeland. Især den her lidt specielle kategori af asylansøgere, som er udvisningsdømte, er meget upopulære,” siger Frederik Hjorth, der tilføjer, at der generelt er en tendens til, at man helst vil bo i nærheden af nogle, som ligner en selv.
Ifølge John Andersen, der er professor på By, Plan og Proces ved Roskilde Universitet, var det nærmest dømt til at gå galt, da regeringen fra den ene dag til den anden annoncerede, at den havde planer om at lægge centret på Langeland.
”Det er i sig selv med til at forstærke modstanden, når man kommer udefra og siger, at man allerede har besluttet, at her skal det ligge. Det skaber en konfliktoptrappende situation lige fra begyndelsen og er opskriften på fiasko. Den pludselige udsigt til forandring kan i hvert fald meget hurtigt give de hårde skeptikere vind i sejlene og få de mere tvivlende over på deres side,” siger han.
På Langeland hersker der til gengæld nu en nærmest euforisk stemning.
”Vi kan ikke få armene ned!,” siger 64-årige Anne Grete Thrane Nielsen, der har boet på Langeland hele sit liv. Hun siger, at beboerne på Langeland er meget stolte af, at de slap af med det planlagte udrejsecenter.
”Jeg kan godt forstå, at dem, der står tilbage med aben, er skuffede og kede af det. Det er måske egoistisk og ikke pænt at sige, men jeg er bare helt vildt glad for, at det ikke endte hos os,” siger hun og nævner, at hendes 10-årige barnebarn udtrykte bekymring over at cykle rundt på øen, da hun hørte om planerne om at placere et udrejsecenter på Sydlangeland.