Langtfra alle kvinder i prostitution er socialt udsatte

Den hidtil største undersøgelse af prostitution viser, at sexsælgere er en sammensat gruppe, der kommer fra både vanskelige vilkår og trygge hjem

Thailandsk massageklinik på Vesterbro i København. Mens mange udenlandske kvinder arbejder som gadeprostituerede eller på klinikker, sælger danske kvinder i stadig større omfang seksuelle ydelser via sociale medier.
Thailandsk massageklinik på Vesterbro i København. Mens mange udenlandske kvinder arbejder som gadeprostituerede eller på klinikker, sælger danske kvinder i stadig større omfang seksuelle ydelser via sociale medier. Foto: Linda Henriksen/Ritzau Scanpix.

Sanne er 35 år og har solgt seksuelle ydelser i 14 år. Hun begyndte, fordi hun manglede penge og var nysgerrig. I starten arbejdede hun på klinik, men for fire år siden begyndte hun selv at køre ud til kunderne. Hun holder sit erhverv hemmeligt for sin familie, men er glad for sit arbejde og er tiltalt af jobbets fleksibilitet. For den 28-årige førtidspensionist Frederikke er sexsalget derimod en nødvendighed for at skaffe sig penge til stoffer. Frederikke har flere psykiatriske diagnoser og får primært kokain som modydelse for sex.

De to eksempler indgår i den hidtil mest omfattende undersøgelse af prostitution i Danmark fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), der er udkommet i sommer.

Undersøgelsen afliver myten om, at det først og fremmest er sociale problemer, der driver kvinder ud i prostitution. Ifølge rapporten er motivationen for at sælge sex vidt forskellig fra person til person, og i nogle tilfælde er prostitution en forbigående beskæftigelse for studerende.

”Vores undersøgelse gør op med det klassiske billede, hvor mange enten betragter sexsælgere som kvinder i misbrug eller i den anden grøft den lykkelige sexsælger, der selv har valgt sit erhverv. Billedet er langt mere sammensat. For nogle hænger sexsalg sammen med, at de har brug for at tjene ekstra penge. Men over tid bliver det ofte mere drevet af nødvendighed. Man sætter måske forbruget op, så økonomi bliver en faktor, der fastholder kvinderne og gør det svært at slippe prostitution, selvom de gerne vil,” siger projektleder ved Vive Theresa Dyrvig Henriksen, der har ledet undersøgelsen.

Undersøgelsen bygger blandt andet på politiets registre, en stor registerundersøgelse og 200 interviews med primært kvinder, men også mænd i prostitution. På den baggrund vurderes det, at 4500 personer solgte sex mindst en gang i løbet af 2020. Undersøgelsen går ikke i dybden med forholdene for de omkring 600 udenlandske kvinder, der primært sælger sex på gaden af økonomiske årsager.

Overordnet viser kortlægningen, at sexsælgerne i gennemsnit adskiller sig fra deres jævnaldrende på flere sociale parametre. En større andel har været anbragt uden for hjemmet som børn, flere har oplevet hjemløshed eller har fængselsdomme, og deres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet er lavere end gennemsnittet. Men kun en mindre del af sexsælgerne er meget socialt udsatte og slås med stofmisbrug eller hjemløshed.

”Vores interview med sexsælgere viser, at akutte økonomiske problemer for eksempel i forbindelse med skilsmisse i nogle tilfælde får kvinder og mænd til at begynde et prostitutionsforløb. Nogle fortæller om en barndom i trygge og kærlige familier, mens andre beretter, at de har været udsat for overgreb, hvilket de selv påpeger som en væsentlig årsag til, at de er begyndt at sælge sex. Andre igen fortæller, at de har valgt prostitution, fordi de ikke oplever at passe ind på det ordinære arbejdsmarked,” fortæller Theresa Dyrvig Henriksen.

Hun mener, at den ny viden i undersøgelsen kan bruges til at styrke indsatsen for de sexsælgere, der kæmper med sociale problemer som misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed og desuden fokusere på de kvinder, der selv har et ønske om at forlade prostitution.

Theresa Dyrvig Henriksen peger på, at sikkerheden er et stort problem for mange kvinder i prostitution. Der er sket en individualisering af sexsalget, så det i stigende grad foregår via sociale medier, ligesom møderne med kunderne ofte foregår på private adresser.

”Den fysiske sikkerhed er højere, når man sidder på et bordel sammen med andre, end hvis man som enkeltperson sælger sex fra et øde sommerhus. Ifølge rufferiloven er det ulovligt at leje et værelse ud til en person, der bedriver prostitution, og det stiller kvinderne i en vanskelig situation. Her kunne samfundet overveje, hvordan vi bedre kan hjælpe kvinderne,” siger Theresa Dyrvig Henriksen.

Kira West, der er forstander for Reden København og Reden International, som årligt hjælper 300 udsatte danske sexsælgere og et tilsvarende antal udenlandske kvinder, betegner rapporten som den hidtil mest gennemarbejdede kortlægning af prostitution herhjemme.

”I Reden arbejder vi med den gruppe, der er ekstremt udsatte og føler sig tvunget til at sælge sex for at få penge til stoffer, men det giver god mening, at der er mange forskellige motiver til at sælge sex,” siger Kira West, der er helt enig i, at det er nødvendigt at differentiere hjælpen.

”Den enlige mor, der gerne vil holde op med at sælge sex, har helt andre hjælpebehov end de meget socialt udsatte. De socialt udsatte kvinder, vi møder, skal ofte hjælpes med blandt andet rusmiddelbehandling og behandling for psykiske lidelser. Vi skal se på det enkelte menneskes behov og ønsker og ikke basere hjælpen på bestemte principper eller holdninger til salg af sex,” siger Kira West.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Vibe Klarup pointerer også, at rapporten giver et nyt og mere nuanceret billede af prostitution.

”For de mest udsatte hænger prostitution sammen med sociale problemer som for eksempel stofmisbrug, og vi ser unge hjemløse i gråzoneprostitution, hvor det at sælge sin krop kan give et sted at sove og noget mad. Men rapporten viser også, at der er kvinder, som synes, at prostitution giver mening for dem. Her skal vi ikke sætte ind med hjælp, medmindre de ønsker det. Vi skal i hvert enkelt tilfælde tage afsæt i den enkelte kvindes livssituation,” lyder det fra Vibe Klarup.