Prøv avisen

Danskerne kender ikke til mulighederne for bryllup uden for kirken

Når ringen skal sættes på fingeren, vælger mange danskere stadig det kirkelige bryllup. Men der er andre muligheder for en ceremoni, som vi ikke har fået øjnene op for, mener forsker. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Hvis man drømmer om at fejre kærligheden til sit livs udkårne uden for folkekirken, så kan man vælge at få en ceremoni tilrettelagt af Humanistisk Samfund eller Livsceremonier. Kun få danskere benytter sig dog af tilbuddet

Når man har fundet sit livs kærlighed, har man ofte en følelse af, at man gerne vil fortælle det til hele verden. Mange ønsker at markere den store og betydningsfulde overgang, som det er, når man har fundet den person, man vil tilbringe resten af livet med. Kirken har traditionelt været rammen om denne kærlighedsfest, men hvis man ikke abonnerer på en religiøs livsanskuelse, så kan man gå andre veje.

Siden 2010 har Humanistisk Samfund forestået bryllupsceremonier med udgangspunkt i humanismen. Foreningens forperson Lone Ree Milkær fortæller, at tankerne bag det humanistiske bryllup har været at skabe en ceremoni med de humanistiske værdier som fundament:

”Det afgørende er ikke, at Gud ikke er med. Det vigtigste er, at humanismen spiller en klar og tydelig rolle. Parret siger ja til kærligheden og hinanden på det grundlag. Vi bliver ofte spurgt, hvorfor man ikke bare kan gå ned på rådhuset, hvor Gud jo heller ikke er til stede. En vielse på rådhuset afspejler bare ikke en bestemt livsanskuelse, og vi oplever et behov for, at bryllupsceremonien skal afspejle parrets humanistiske livssyn. Parret har heller ikke indflydelse på en borgerlig vielse, det har de derimod hos os,” forklarer Lone Ree Milkær.

En skræddersyet ceremoni

Inden en humanistisk bryllupsceremoni mødes parret med en bryllupscelebrant, som er den repræsentant fra Humanistisk Samfund, der er uddannet til at forestå ceremonierne:

”Celebranten mødes med parret for at høre om deres ønsker til en ceremoni, der er meningsfuld og vedkommende. I ceremonien indgår altid en personlig tale med humanistiske værdier, som er skrevet af celebranten til parret på baggrund af samtalen. Derudover kan der indgå mange forskellige elementer i ceremonien,” forklarer Lone Ree Milkær og uddyber:

”Nogle par vil gerne sige noget til hinanden, nogle har mostre eller onkler, der synger i kor og som giver et par numre, andre vælger digtoplæsning.”

Ikke juridisk bindende

I 2017 forestod Humanistisk Samfund 10 humanistiske bryllupper. Hvis man sammenligner med antallet af vielser i folkekirken, hvor der i 2016 blev indgået 10.479 ægteskaber, er tallet forsvindende lille.

Lone Ree Milkær vurderer, at der især er én forklaring på, hvorfor efterspørgslen er så lille:

”Det skyldes, at det i Danmark kun er kommuner og trossamfund, der kan få juridisk vielsesret. Vores ceremoni er ikke juridisk bindende. En humanistisk ceremoni forudsætter derfor, at parret på forhånd har indgået juridisk gyldigt ægteskab. Jeg tror, at det er en af hovedårsagerne til, at vi ikke har flere ceremonier i Danmark. I lande som Norge, Skotland og Island, hvor det humanistiske bryllup er juridisk bindende, er antallet langt højere.”

Det håber hun dog, at der kan laves om på:

”Vi arbejder politisk på at få juridisk vielsesret, så der kan blive ligestilling mellem forskellige livsanskuelser, og det er der præcedens for i udlandet.”

Ikke det eneste alternativ

Livsceremonier.dk tilbyder ligeledes en bryllupsceremoni uden for folkekirken. Her er der dog ikke fokus på et specifikt værdigrundlag, fortæller ejer og ceremonileder Ane Christensen:

”Vi er helt uafhængige af bestemte værdigrundlag, vi er hverken ateistiske, humanistiske eller noget helt tredje. Vi har kun ét sæt etiske regler, hvori der står, at ceremonien tilhører parret."

Derfor ser Ane Christensen ofte blandede par med forskellige etniske, religiøse eller kulturelle baggrunde henvende sig for at finde en ramme, der passer til deres specifikke behov:

"Ligesom kirkens ritual er vores bryllupsceremoni bygget op omkring en indgang, et højdepunkt med en personlig tale samt en tilspørgelse og en udgang, men ellers er det parret selv, der beslutter hvilke elementer, ceremonien skal indeholde.”

Livsceremoniers tilbud har som Humanistisk Samfunds heller ikke nogen juridisk gyldighed, og de forestår cirka 30 bryllupsceremonier om året.

Manglende kendskab i befolkningen

Når der ikke er flere, der bliver viet ved de ikke-kirkelige ceremonier, kan det også skyldes manglende synlighed i det offentlige rum, vurderer ph.d.-studerende Astrid Krabbe Trolle, der forsker i danskernes holdning til religion og folkekirke ved Københavns Universitet:

”Mange danskere er simpelthen ikke klar over, at der findes et humanistisk alternativ til kirkens ritual. I Norge er der en helt anden kultur for alternative livsanskuelser og for ikke-religiøse måder at markere en livsbegivenhed. Her får alle trossamfund og livsanskuelser, inklusive Human-Etisk Forbund (Humanistisk Samfunds søsterorganisation, red.) statsstøtte, og man har derved økonomisk overskud til at markere sig offentligt. Det kan være med til at forklare det højere antal af humanistiske bryllupper i vores naboland”.