Prøv avisen

100.000 fejrer jul i ensomhed

Mennesker er ikke indrettet til at være alene. Det er farligt at være ensom. I tiden mellem jul og nytår, hvor det store flertal netop dyrker det sociale, bliver kontrasten og skadevirkningerne kun større for dem, der ikke har nogen at være sammen med.

Penge og politik alene kan ikke afbøde farlig ensomhed

H.C. Andersens eventyr om den lille pige med svovlstikkerne ender så grufuldt, at ikke kun børn bliver rørte, når de hører det. Den lille pige, der fra vintermørke og kulde kun kan se ind i de varme og lyse stuer med gåsesteg, drømmer om det dejligste juletræ og om bedre tider, men ender med at fryse ihjel, ængstelig og alene.

Godt, at det kun er et eventyr, har flere både tænkt og sagt siden midten af 1800-tallet, hvor den formidable, fynske forfatter skrev skæbnehistorien om svovlstikkerne. Desværre viser det sig, at ensomhed og ængstelighed i årets sidste måned selv i vore dages oplyste velfærdssamfund er skinbarlig virkelighed.

Mere end 100.000 borgere, nu fortrinsvis i aldersgruppen over 60 år, skal være helt alene juleaften. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra YouGov, som blev omtalt her i avisen i lørdags. Og med rette opfordrede flere eksperter til, at vi som samfund tager os i agt.

Mennesker er ikke indrettet til at være alene. Det er farligt at være ensom. I tiden mellem jul og nytår, hvor det store flertal netop dyrker det sociale, bliver kontrasten og skadevirkningerne kun større for dem, der ikke har nogen at være sammen med.

"Ny forskning viser nemlig, at ensomhed er lige så farlig for ældre som hjertekarsygdomme og diabetes," vurderede seniorkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler i tilknytning til den nye juleundersøgelse.

Kultursociolog Christine E. Swane påpegede samtidig, at flere ældre i december gør sig usynlige, fordi de oplever, at familierne er stressede og pressede.

De vil ikke være til besvær; men usynligheden kan desværre resultere i, at de mest ensomme ældre selv bliver taberne i det, der ellers burde være en stor, varm og glædelig højtid.

At regeringen i det kommende frivillighedsår har afsat 100 millioner kroner til at modvirke ensomhed blandt ældre er på denne baggrund positivt. Men socialminister Benedikte Kiær (K) har samtidig ret i, at penge, politik og lovgivning ikke løser problemer af denne karakter alene.

Det er vigtigt, at "familier, naboer og frivillige organisationer rækker ud til ensomme ældre. Det handler dybest set om, at vi som borgere tager det kristne budskab om medmenneskelighed alvorligt," lyder ministerens velanbragte analyse.

Befriende direkte og let at forstå. Men desværre notorisk svært at udføre i praksis i en kold og forjaget tid. Derfor skal vi som samfund også prise os lykkelige over alle de frivillige, humanitære og kirkelige projekter, der skyder op flere steder i landet for at afbøde ensomhed og afmægtighed.

Det er flot, når de virkelige julestuer åbnes, og drømmen om samvær og lyse dage i årets sidste måned bliver en realitet for ensomme mennesker, der ellers ville gå en grufuld tid i møde.