Landets politikere er ikke moralske forbilleder. Man kan ikke af de 179 folketingsmedlemmer forvente, at de har en moral, der er markant anderledes end den brede befolknings. Gør man det, risikerer man at fremme en form for omvendt farisæisme, hvor man kræver en renhed af politikerne, som vil have til følge, at der udvikles en form for hykleri, der blandt andet kendes fra amerikansk politik.
Men man kan forvente, at politikerne overholder landets love, og man kan forvente, at de, der er sat til at forvalte et stort ansvar, også er i stand til at bære det ærefuldt og forbilledligt. Og særligt skærpet er forventningen til den, der vil være den fremmeste af de 179 folketingspolitikere, nemlig kandidaten til statsministerposten.
Derfor er Venstres leder, Lars Løkke Rasmussens, seneste bilagssag ikke bare pinlig for ham og partiet, men decideret skadelig for hans mulighed for at blive statsminister.
Sagen vækker mindelser om Løkkes andre bilagssager om fadølsregninger og dyre rejser og udstiller igen, hvad der må betegnes som hans dårlige dømmekraft, hvad angår hans privatøkonomi. Venstre har købt habitter, sko, skjorter, undertøj og sokker for ikke mindre end 152.000 kroner til Lars Løkke Rasmussen, da han blev statsminister.
Det er ikke dokumenteret, at det tøjindkøb har været ulovligt, for det er uklart, hvor meget af den regning han selv har betalt. Men en partikasse er ikke et tag-selv-bord, og beløbet må ud fra gældende regler forventes at være skattepligtigt. De øvrige partiledere har uden undtagelse fastslået, at de selv køber deres sko og tøj, og sagen har vakt behørig opsigt.
Det er uforståeligt, at Lars Løkke som politiker ikke har en mere sikker dømmekraft, når hans privatøkonomi kommer i spil. Denne og tidligere bilagssager får Venstres leder til at fremstå som en mand, der i det små beriger sig på andres bekostning, og det er ikke noget adelsmærke.
Det er svært at fortænke både vælgere og politiske allierede i at frygte, at det kun kan være et spørgsmål om tid, før endnu en bilagssag dukker op til offentlighedens kendskab. Og hvor mange sager af den slags kan en statsministerkandidat tåle?
Heldigvis kan vi herhjemme glæde os over, at politikere, der træder ved siden af, gør det så beskedent, som tilfældet er. I mindre udviklede lande beriger politikerne sig ofte hæmningsløst på skatteydernes regning.
Politikerne herhjemme skal ikke dømmes hverken nidkært eller småligt. Men det udtrykker et bekymrende træk hos en politiker som Lars Løkke Rasmussen, at han ikke lærer af sine fejl og holder sig på lang afstand af denne type sager.