Prøv avisen
Leder

Biskopper i svær balance

Anders Ellebæk Madsen. Foto: Arkivfoto

Gode udspil fra biskopperne, men de risikerer strømlining

Et dansk barn på 10 år får ikke nødvendigvis nogen oplysning om kirke og kristendom. I mange hjem er folkeskolens stedmoderlige behandling af religion den eneste mulighed for at få forståelse for troens univers, før der skal tages aktivt stilling til konfirmation i 13-årsalderen.

Det bliver der formentlig lavet om på nu. Folkekirkens biskopper har fået ja fra Kirkeministeriet til at udvide den succesfulde minikonfirmand-ordning til alle landets sogne. Det betyder, at alle børn på 9-10 år får et tilbud om undervisning i kristendom gennem deres lokale kirke.

Et andet godt initiativ kom for nylig fra biskopperne. De har sendt et brev til udenrigsminister Martin Lidegaard (R) med konkrete forslag til at gøre mere for forfulgte religiøse minoriteter verden over. Det er dog uforståeligt, at de bagefter erklærer sig tilfredse med, at ministeren afviser at øge indsatsen for de forfulgte. De burde stå fast på deres ønske om en bedre indsats fra menneskerettighedsinstitutterne og en særlig enhed for overvågning af religionsfrihed, som det kendes fra andre lande.

For få år siden var det sjældent, at biskopperne udtalte sig i samlet flok. Nu udsender de løbende fællesudtalelser. De er reelt allerede i gang med at etablere sig som bispekollegium, sådan som det foreslås lovfæstet i en ny betænkning om folkekirkens struktur.

Udmeldinger fra et enigt bispekollegium får meget stor vægt i offentligheden. I tilfældet kristenforfølgelser eller for den sags skyld hyrdebrevet mod jødeforfølgelser i 1943 giver det god mening at benytte sig af denne tyngde.

Men bispeudtalelser er et tveægget sværd. Biskopperne går en svær balancegang og risikerer før eller siden at indtage et standpunkt, som kan beskyldes for at være politiserende og splittende. Det vil ikke styrke folkekirkens sammenhængskraft. Det bør biskopperne tage sig i agt for.

Den folkekirkelige stemme har stået klart og godt, når biskopper som for eksempel Kjeld Holm eller Jan Lindhardt har taget den opgave på sig at bidrage til samfundsdebatten, ofte med overraskende synspunkter. De mange enkeltstemmer også i bispeflokken er et adelsmærke for folkekirken. Disse stemmer bør ikke forvandle sig til pressemeddelelser med sikre, glatte midterpositioner. Den slags politisk trimmede beskeder er et skridt i retning mod en diplomatisk, rund organisationskultur uden kant. Den udvikling vil sandsynligvis vække modvilje i en folkekirke, der har en stor del af sin troværdighed i at være mangestemmig og diskussionslysten modkultur i en pop-offentlighed, der skriger på at blive udfordret.