Kongehus for hele landet

Forståeligt, men bekymrende fravalg af landlivet

Der er grund til at betone, at kongehuset meget ofte sætter andre mål end sit eget højest og som regel mestrer den fine balancegang mellem det folkelige og det ophøjede, skriver dagens leder.
Der er grund til at betone, at kongehuset meget ofte sætter andre mål end sit eget højest og som regel mestrer den fine balancegang mellem det folkelige og det ophøjede, skriver dagens leder. Foto: Leif Tuxen.

Det er et tegn i tiden, at prins Joachim og prinsesse Marie opgiver at bo på Schackenborg Slot i Sønderjylland. Over hele verden søger folk mod byerne, hvor der er flere job- og valgmuligheder og bedre udgangspunkt for at pleje en stor social omgangskreds. Men bare fordi alle gør det samme, betyder det ikke, at det er rigtigt. Og slet ikke, hvis man er medlem af et kongehus.

Prins Joachim og prinsesse Maries beslutning om at forlade provinsen til fordel for hovedstaden er forståelig, men ikke desto mindre bekymrende. Kongehuset har stor og yderst fortjent opbakning over hele landet. Sådan skulle det gerne fortsætte, men når familien rykker sammen i hovedstaden, virker det, som om man distancerer sig. Kun et mindretal af Danmarks indbyggere bor i København, og kongehuset er for hele befolkningen. Derfor bør hoffet være til stede og være synligt for befolkningen i så store dele af kongeriget som muligt.

Urbaniseringen og storbyernes vækst er ikke et nyt fænomen. Allerede i 1900 skrev den amerikanske forfatter Theodore Dreiser sin klassiske roman om Sister Carrie, der flyr det landlige liv til fordel for New Yorks blinkende lys og svimlende valgmuligheder. Dengang var byerne både tiltrækkende og dybt frastødende: Her var mange muligheder, men ikke et socialt sikkerhedsnet som i bondetilværelsen med de tætte familierelationer. I byen gik man til grunde.

I dag og det er det relativt nye er byerne stort set kun forbundne med positive karakteristika. Den vilde storbyjungle er tæmmet, den brølende trafik er afløst af stille cykelstier, og tilværelsen i metropolerne tiltrækker i stigende grad befolkningen. Over 100.000 mennesker forventes eksempelvis at flytte til København de næste 10 år.

Sammen med modernisering og urbanisering følger individualisering. Det moderne menneske har sig selv i centrum, et træk ved udviklingen, som sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal hæftede sig ved her i avisen i går. Hun kommenterede prins Joachims og prinsesse Maries beslutning med ordene: ”Der er desværre opstået en fortælling om, at fremtiden kun findes i de store byer (...). Derfor vælger eliten i stigende grad landet og provinsen fra. Og selvom man tilhører eliten, ja, selv kongehuset, føler de færreste moderne mennesker nogen form for forpligtigelse i forhold til andet end sig selv og deres eget behov.”

Det er beklageligt, hvis det går, som fremtidsforskeren her spår. Der er dog grund til at betone, at kongehuset meget ofte sætter andre mål end sit eget højest og som regel mestrer den fine balancegang mellem det folkelige og det ophøjede. Det må man håbe fortsætter, også efter beslutningen om at forlade Sønderjylland og landområderne til fordel for hovedstaden, der set i et større perspektiv er lidt for tidstypisk.