Det centrale personroderi

Skandaløst læk af 900.000 cpr-numre må føre til nyt system

Der er al mulig grund til at begynde forfra med personregistreringen herhjemme. Næsten uanset hvor dyrt og besværligt det måtte blive, skriver dagens leder Henrik Hoffmann-Hansen
Der er al mulig grund til at begynde forfra med personregistreringen herhjemme. Næsten uanset hvor dyrt og besværligt det måtte blive, skriver dagens leder Henrik Hoffmann-Hansen. Foto: Arkivfoto.

Danmark er et af de mest gennemregistrerede samfund i verden. Hovednøglen til den registrering er Det Centrale Personregister, cpr-registret, som blev indført i 1968, men som i virkeligheden havde kommunale forløbere helt tilbage til 1924. Det politiske motiv for registreringen er langt ældre. Det handler om skat. Helt fra kejser Augustus lod befolkningen i Israel skrive i mandtal i år 0, har magthaverne ønsket at have styr på de skattebetalende undersåtter. Således var indførelsen af cpr-registret i 1968 også primært begrundet i, at man kort efter ønskede at indføre kildeskatten.

Der var brug for at have styr på befolkningen, på deres bopæle, indkomster og familierelationer, og derfor blev alle udstyret med et nummer. Cpr-nummeret har siden vist sig at være uhyre effektivt til registreringen af borgerne, ikke kun for offentlige myndigheder, men også for private erhvervsvirksomheder som banker, forsikringsselskaber, læger, advokater og mange andre.

Groft sagt er det i dag stort set umuligt at eksistere i det danske samfund, hvis man ikke har et personnummer. Så meget desto mere har befolkningen også en rimelig forventning om, at de myndigheder og virksomheder, der håndterer personnumrene, udviser diskretion og forsigtighed.

Og så meget desto mere oprørende er det, at 900.000 personnumre forleden blev lækket på internettet fra datavirksomheden CSC. Ganske vist var tallene ikke tilgængelige for alle og enhver, og ganske vist blev lækagen lukket igen efter 50 minutter, men det er absurd, at det var listen over de personer herhjemme, som ikke ønsker at blive kontaktet for markedsføring, der slap ud. Et cpr-nummer kan teoretisk misbruges for eksempel til et såkaldt identitetstyveri eller til at skaffe sig adgang til andres bankkonti, men under normale omstændigheder skal der heldigvis mere end blot nummeret til.

På den anden side er systemet alligevel alt for sårbart. Det er opfundet i magnetbåndets og hulkortets tidsalder, og kender man en persons fødselsdato og køn, er der reelt højst 270 forskellige mulige cpr-numre for vedkommende. Det skyldes primært, at man i sin tid koblede cpr-nummeret til fødselsdagen. Det er praktisk i mange sammenhænge men også højst uheldigt, hvis man ønsker, at nummeret skal være sikret mod uvedkommendes tyveri.

Med internettets udbredelse er risikoen for identitetstyveri desværre mangedoblet, ligesom der let kan ske tekniske fejl som den i CSC forleden. Derfor er der al mulig grund til at begynde forfra med personregistreringen herhjemme. Næsten uanset hvor dyrt og besværligt det måtte blive.