Frygten for at fejle bør ikke styre valg

De unges valg af uddannelser i år bør både glæde og bekymre

At vælge et studium på grund af fremtidige jobmuligheder er kortsigtet og forkert. Ikke blot hjernen, men også hjertet skal være med i livets store valg, skriver Jakob Holm i dagens leder.
At vælge et studium på grund af fremtidige jobmuligheder er kortsigtet og forkert. Ikke blot hjernen, men også hjertet skal være med i livets store valg, skriver Jakob Holm i dagens leder. Foto: Arkivfoto.

Og han har aldrig levet,
som klog på det er blevet, 
han først ej havde kær. 

N.F.S. Grundtvig 

Danmarks videregående uddannelser er tilsyneladende mere populære end nogensinde før. Det kunne man i weekenden konstatere, da årets ansøgertal blev lagt frem i offentligheden. Med årets 91.231 ansøgninger er der endnu en gang sat rekord.

Det skal vi selvfølgelig som nation først og fremmest være glade for. I globaliseringens tidsalder kan det kun være en fordel, at så stor en del af befolkningen som muligt har en videregående uddannelse.

I konkurrence med klodens øvrige nationer kan kundskaber, specialviden og faglige kompetencer vise sig at være lige præcis det, der gør forskellen og fastholder vort lands rigdom og velstand i de næste generationer.

Men når man dykker lidt ned i fordelingen af årets ansøgertal, er der ikke desto mindre flere forhold, der springer i øjnene, og ting, vi som nation ikke nødvendigvis skal være glade for tværtimod.

For eksempel er det ret bekymrende, at søgningen til universiteternes bacheloruddannelser, altså de akademiske grunduddannelser, for første gang i mange år falder. De kortere og mere erhvervsrettede uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vinder frem på bekostning af visse akademiske uddannelser.

De nye prioriteter er udtryk for, at de unge er blevet mere forsigtige og fornuftige i deres valg, mener flere, deriblandt uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), som i weekenden i flere medier begejstret pegede på, at korte videregående uddannelser har en meget direkte kontakt til virksomhederne. Man mærker ånden fra Helge Sander (V), den tidligere minister for videnskab, teknologi og udvikling, som blev kendt på det friske slogan ”fra forskning til faktura”.

Måske er det rigtigt, at de unge er blevet mere forsigtige i deres valg af uddannelse, og selvfølgelig er det korrekt, at Danmark som nation ikke har brug for en halv million cand.mag.er i serbokroatisk eller teoretisk æstetik.

Men valget af fremtidig uddannelse bør aldrig styres af frygt for fremtiden. Det burde være børnelærdom i Grundtvigs fædreland, hvor vi tidligere har haft pædagogisk sans for, at det skal være ”lysten, der driver værket”. Grundtvig har stadig ret. At vælge et studium på grund af fremtidige jobmuligheder er kortsigtet og forkert. Ikke blot hjernen, men også hjertet skal være med i livets store valg.