Danske værdier er ikke strøtanker

Dansk lovgivning er den kanon, Martin Geertsen (V) efterlyser

De værdier, som mennesker, der kommer her til landet, har brug for at blive introduceret til, har vi allerede en kanon over. Kanonen hedder den danske lovgivning, især vores demokratiske grundlov.
De værdier, som mennesker, der kommer her til landet, har brug for at blive introduceret til, har vi allerede en kanon over. Kanonen hedder den danske lovgivning, især vores demokratiske grundlov. Foto: Peter Kristensen.

Hvis Venstres integrationsordfører Martin Geertsens kanon over påståede danske værdier havde rummet mere dybde og perspektiv, end tilfældet er, ville det være ufint at tale om agurketid. Men det er altså blevet højsæson for de krumme grøntsager, når en mellemvægtspolitiker kan fange en stor del af Medie-danmarks opmærksomhed, sådan som det skete i går, med et udspil, som rummer så lidt. Og denne leder om emnet ville bare være endnu en bekræftelse på mediernes årstidsbestemte evne til at gå i selvsving, hvis ikke der fandtes en reel risiko for, at Martin Geertsens kanon-strøtanker gik hen og blev sommerens debatstarter. For tankerne har, det må man lade ham, potentialet til det.

Den nye værdikanons ophavsmand prøver nemlig ikke engang at foregive, at cementeringen af bestemte værdier som særligt danske ikke handler om udlændingepolitik.

Kanoner er der ikke noget galt med. De kan være et godt middel til at få tydeliggjort de vigtigste og kulturbærende bidrag på et felt. De kan også fungere som modspil til relativisme, idet de manifesterer, at noget faktisk er bedre end andet. Derfor var der god idé i den for længst hedengangne VK-regerings lancering af eksempelvis en litteraturkanon.

Ganske anderledes forholder det sig med Martin Geertsens plan om, at regeringen skal kanonisere begreberne tillid, demokrati, ytringsfrihed, arbejde, ligestilling, religionsfrihed, tolerance og respekt.

Der er flere problemer ved hans liste.

Det er i bedste fald provinsielt at hævde, at disse begreber skulle være særligt danske. De er også danske, men de tilhører først og fremmest den vestlige civilisation, og flere af dem kan føres tilbage til kristendommen. Den kristne arv, som Geertsens partifæller i øvrigt ikke ønskede nævnt i EU's forfatning, da der var alletiders chance for at understrege den.

Man kan heller ikke just sige, at begreberne er originale påhit fra Martin Geertsens side. Det virker anstrengt at ville kanonisere det, der i varierende formuleringer indgår i næsten enhver erklæring eller skåltale. Netop fordi det i en vestlig sammenhæng er så alment anerkendte værdier. Værst for Geertsen må det dog være, at han formentlig løber åbne døre ind hos SR-regeringen, der i regeringsgrundlaget fra 2011 skrev dette på side 1: ”... vi skal være stolte, når vi byder gæster velkomne til vores Danmark. Frihed for den enkelte, lige muligheder for alle, fællesskab, respekt og tolerance er vores værdier.”

Og nu er vi så ved Martin Geertsens egentlige hensigt: at rejse den næsten traditionelle sommerdebat om udlændingepolitik. Det er absolut et hæderligt ærinde. Men han forplumrer tingene unødigt ved at pakke sit forehavende ind i en højstemt kanonsnak.

De værdier, som mennesker, der kommer her til landet, har brug for at blive introduceret til, har vi allerede en kanon over. Kanonen hedder den danske lovgivning, især vores demokratiske grundlov. Den bør altid suppleres med en tydelig forventning til vores nye medborgere om, at de gør alt for ikke at komme til at ligge deres nye samfund til last. jd