I det nordlige Irak korsfæstes kristne i denne tid. Også andre religiøse minoriteter terroriseres, og ifølge internationale medier begraver islamister nu kvinder og børn levende, alene fordi de tilhører yazidi-sekten, en ældgammel religion med elementer fra kristendom og gamle mesopotamiske trosretninger som zara-thustrismen.
Situationen for de forfulgte mindretal i Irak er så rædselsvækkende, at man skal lede længe efter retvisende sammenligninger. De hellige krigere fra den militante bevægelse Islamisk Stat er tilsyneladende villige til at udføre handlinger, som bevæger sig langt ud over, hvad andre terrorgrupper gør.
Det internationale samfund er i bevægelse. Frankrig har vedtaget, at man vil tage imod de mange kristne, der fordrives med et krav om at vælge mellem islam og døden.
Den amerikanske præsident Obama har tilladt luftangreb for at redde nogle af de truede. Ikke mindst har det påkaldt sig verdens opmærksomhed, at amerikanske droner og bombefly er sat ind for at komme et femcifret antal yazidi-flygtninge til undsætning, som har været omringet på et bjerg.
De fleste er trætte af krig i Irak. Men det er nødvendigt at bekæmpe de blodtørstige militante, der har udråbt et kalifat, altså et teokratisk shariastyret område, i den region, den har indtaget. Hvis ikke USA skal gribe ind i Irak nu, er det svært at se, hvad det internationale samfund så skal gribe ind over for.
Sørgeligt er det, at arabiske paraplyorganisationer eller alliancer af lande ikke har kunnet blive enige om at nedkæmpe terrorgruppen. Den arabiske verden har overvejende forholdt sig passivt, men måske er der handling på vej. Både Den Arabiske Liga og de to vigtige sunnimuslimske lande Egypten og Saudi-Arabien har udsendt fordømmelser. Det er dog svært at se, om deres udmelding i praksis medfører handling.
Rædselsscenarierne fra Nordirak er bare det sidste af mange udtryk for, at Vestens forsøg på at demokratisere Irak ikke bare er mislykket, men har ført til en faldefærdig stat, der nu hærges af unge militante, som halshugger og korsfæster religiøse afvigere.
Det burde kunne lade sig gøre at besejre Islamisk Stats hær, som efter sigende tæller under 10.000 soldater. Men mange irakere opfatter Islamisk Stat som reel opposition til premierministeren. Udviklingen er ikke mindst resultatet af, at den shiamuslimske premierminister, Nouri al Maliki, ikke har formået at skabe lige så gode kår for sunnimuslimer som for shiamuslimer. Det ville gavne Irak, hvis landets igangværende kamp om magten ender med en mere samlende figur i spidsen for den ældgamle civilisation.
AEM