Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at munken Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg i Tyskland og indledte Reformationen. Jubilæet vil blive markeret ved utallige arrangementer i lande verden over, hvor Reformationen har sat sit klare aftryk på kirke, kultur, politik og samfund.
Mest markant bliver fejringen af Reformationen selvfølgelig i Tyskland, hvor man har været i gang med at forberede sig til jubilæet i 10 år. Det står i skarp kontrast til Danmark, hvor forberedelserne i den grad halter, og ingen rigtig føler et ansvar.
I 2010 droppede Folketinget en tidligere aftalt bevilling på 54 millioner kroner til et storstilet forskningsprojekt om Reformationen. I stedet nedsatte man et politisk udpeget reformationspræsidium, som så blev henvist til at søge og skaffe fondsmidler til jubilæumsfejringen, men det er endnu ikke lykkedes præsidiet at finde nogen midler.
Denne sørgelige træghed så man ikke i forberedelsestiden op til de stort anlagte nationale fejringer af 200-året for H.C. Andersens fødsel i 2005, hvor man fra officielt hold blandt andet havde råd til at hyre den amerikanske popsanger Tina Turner til en stort anlagt koncert, som den amerikanske diva fik et honorar på små seks millioner kroner for.
Sidste år var det så ”nationalfilosoffen” Søren Kierkegaard, der blev fejret efter alle kunstens regler. Godt nok med færre offentlige midler end H.C. Andersen, men med en græsrodsopbakning og begejstring, der reelt kom bag på de fleste. H.C. Andersen og Kierkegaard er globalt set de mest kendte danskere i historien, så et element af national stolthed har givetvis været en del af drivkraften bag disse store fejringer.
Et element af national stolthed over reformatoren Luther er det svært at få øje på uden for kirkelige og teologiske kredse, så hvorfor overhovedet ofre offentlige midler på en fejring, kan man spørge.
Her stikker den moderne historieløshed endnu en gang sit hoved frem. Med sine teser lagde Luther nemlig reelt grundstenene til det moderne Danmark ved opgøret med romerkirken og adskillelsen af kirke og stat. I den forstand har Luther betydet meget mere for det moderne Danmark end både Kierkegaard og H.C. Andersen.
Derfor skal Charlotte Dyremoses (K) initiativ, der omtales i dagens avis, også hyldes herfra. De enorme samfundsmæssige og kulturelle konsekvenser, som Reformationen fik, bør udløse nogle offentlige midler til formidling i et markant jubilæumsår. Den borgerlige opbakning til Dyremose tyder på, at denne sene erkendelse trods alt er ved at indfinde sig blandt en del politikere på Christiansborg.Bedre sent end aldrig. Luther bør fejres.
holm