Der bør forskes i de forfulgte

Forskere bør bidrage til belysning af vor tids største tragedie

Michael Bach Henriksen, Kulturredaktør på Kristeligt Dagblad
Michael Bach Henriksen, Kulturredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Wegner Gissel.

I artikelserien ”Gensyn med debatten”, der slutter i dag, har en række anmeldere genlæst vigtige debatbøger fra den nære fortid. Opgaven har været at vurdere, i hvilket omfang bøgerne, der vakte stor opsigt i deres egen tid, ændrede opinionen og politikken.

En stor del af de udvalgte værker har vist deres holdbarhed, inklusive den amerikanske politolog Francis Fukuyamas ellers meget udskældte tese om ”historiens afslutning”, der tages under behandling i avisen i dag. En af seriens konklusioner er derfor, at selvom debatbøger sjældent bliver bestsellere, har de potentialet til at sætte dagsordenen langt ud over deres egen tid og påvirke samfundsdebatten eftertrykkeligt.

I nutiden er det samme sket for Klaus Wivels bog om de forfulgte kristne i Mellemøsten, ”Den sidste nadver”. I dagens avis peges der på, at denne journalistiske debat- og reportagebog har kastet lys på et felt, der hidtil har været overset herhjemme, men som diskuteres heftigt i udlandet. Og som er blodig alvor for hundredtusinder af mennesker på flugt. Vi kan simpelthen ikke undvære debatbøgerne, og her har landets universitetsforskere noget at lære.

I dagens avis rejses kritik af, at ingen danske forskere i øjeblikket undersøger situationen for de forfulgte kristne i Mellemøsten. Til trods for at emnet er højt på den internationale dagsorden og i årevis har været kendt som en af de mest tragiske konsekvenser af de mellemøstlige staters opløsning, forsker ingen danskere i emnet.

Det er der gode forklaringer på. Misforstået politisk pænhed, der tilsiger, at det er muslimer og ikke kristne, der i overvejende grad er undertrykt, kan spille ind. Ligesom forskeres uvilje mod at optræde i ”de dumme medier”, der vinkler på konflikter og ikke får alle nuancerne med, er en mulig årsag. Uanset hvad ændrer det ikke på, at universiteterne er forpligtede på at lade deres stemme høre for at oplyse befolkningen og kvalificere debatten.

Det er sandt, at det tager lang tid at få forskningsbevillinger igennem systemet, og derfor er reaktionstiden ikke den samme for forskere som for journalister. Men så bør forskere i ventetiden vælge en anden formidlingsform.

Francis Fukuyamas berømte bog begyndte som en artikel og blev først senere til en forskningsbaseret bog. I disse dage er professor Svend Brinkmann aktuel med en bog, hvor han gør op med mindfulness og udviklingskrav. Forskere kan sagtens bidrage på kvalificeret vis gennem artikler og debatbøger, indtil der er tid og penge til at forske. Det er ikke enten-eller, men både-og, og omkring et emne som kristnes situation i en tid, hvor Mellemøsten står i brand, og nye skillelinjer drages, kan vi ikke undvære forskernes viden. 

mbh