Prøv avisen
Leder

Nobelpriser viser deres værd

Med Nobelpriserne i litteratur og for fred i år opretholder komitéerne bag deres relevans. De sætter fokus på samfundsgrupper (børn) og kunstarter (den modernistiske roman), der ikke selv kan råbe op i en verden af krig og bestsellerlarm, skriver dagens leder. Foto: Leif Tuxen.

Godt, at de svage og oversete hyldes

I vores velstillede hjørne af verden, hvor utilfredshed med skolereform og politisk uenighed om lektiecaféer trækker store overskrifter, er det nemt at glemme, at et stort flertal af verdens befolkning kun kan drømme om skolegang efter danske standarder. For langt, langt de fleste børn vil en dag i det danske uddannelsessystem være nærmest paradisisk.

Derfor var det også en sigende detalje i gårsdagens tildeling af Nobels Fredspris til den 17-årige pakistanske skolepige Malala Yousafzay, at modtageren først kunne møde verdenspressen efter endt skoledag klokken 17.30. Når retten til at blive undervist er så hårdt tilkæmpet som i Malalas tilfælde, tager man ikke let på skulkeri. Her er en pige, som har prioriteterne i orden.

Malala deler prisen med den 60-årige inder Kailash Satyarthi, der siden 1990'erne har været engageret i bekæmpelsen af børnearbejde. Sammen viser disse to moderne helte, at kampen mod herskende normer og magter i deres hjemlande og ubeskrivelige hårde odds - Malala blev skudt i hovedet af Taleban-styrker som 15-årig for sin trodsighed mod det islamistiske styre - ikke nødvendigvis er en hindring for at skabe bedre liv for andre mennesker. Det er uhyre opmuntrende at bevidne.

Det er et træffende valg, som Nobelpris-komitéen har foretaget denne gang. Ved at fokusere på børn, unge og retten til uddannelse taler man en af de svageste gruppers sag. Børn er alt for ofte kastebolde mellem - og ofre for - politiske herskeres luner og skiftende regimers okkupering af almindelige menneskers liv og drømme.

At tilskynde til at gøre verden bedre for denne svage gruppe er langt bedre end for eksempel at give den dengang nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama prisen for at skabe fred i Mellemøsten. En fred, der som bekendt ikke er lige om hjørnet.

I det hele taget står Nobelpriserne sig bedst ved ikke at være dikterede af modeluner og øjeblikkets eufori. Hellere give prisen for reelle resultater. Noget tilsvarende gælder litteraturprisen, der i torsdags blev tildelt den franske forfatter Patrick Modiano.

Han er ukendt for det fleste, men lever op til Det Svenske Akademis sympatiske stil med - som regel - at tildele prisen efter æstetiske kriterier og intet andet. Det skal hverken være køn, geografi, politiske holdninger eller bestsellerstatus, som Nobels Litteraturpris uddeles efter, for så mister prisen lynhurtigt sin status som verdens vigtigste bogpris.

Med Nobelpriserne i litteratur og for fred i år opretholder komitéerne bag deres relevans. De sætter fokus på samfundsgrupper (børn) og kunstarter (den modernistiske roman), der ikke selv kan råbe op i en verden af krig og bestsellerlarm. Til inspiration for alle.