Prøv avisen
Leder

Er Noas båd på rette kurs frem?

Jakob Holm. Foto: Arkivfoto

Nye udgaver af bibelske tekster viser oversættelsers dilemma

I sidste uge udgav Bibelselskabet i Danmark for første gang en nudansk oversættelse af nogle af teksterne fra Det Gamle Testamente. Med nudansk menes der i et sprog, som er renset for indforståede kirkeord for at give de gamle tekster nyt liv og gøre dem forståelige for nye generationer.

Det er i god luthersk tradition at oversætte, og Bibelselskabet gør ret i fra tid til anden at lave nye oversættelser af de bibelske tekster. Dansk er som andre sprog et sprog, der udvikler sig med tiden, og meget få nulevende danskere ville for eksempel kunne læse og forstå en dansk bibel fra Reformationstiden.

I Tyskland var Martin Luthers bibel med til at skabe det tyske skriftsprog, og i England og alle engelsksprogede lande har den over 400 år gamle King James-bibel været helt essentiel for måden, man udtrykker sig på. Den dag i dag er sproget engelsk gennemsyret af bibelske sprog-referencer. Og bibeler har i det hele taget haft stor effekt på sprog og kultur, især i de europæiske lande, hvor kristendommen har været den dominerede religion.

Men Bibelens kulturelle stilling og førerposition har op gennem det 20. århundrede været udsat for angreb fra mange sider, og i Europa er sekulariseringen gået så stærkt i de senere årtier, at førerpositionen ikke længere kan tages for givet i takt med, at større og større befolkningsgrupper taber tidligere generationers fortrolighed med de bibelske tekster og det bibelske univers.

Derfor giver det også i udgangspunktet god mening at prøve sig frem med nudanske oversættelser af de gamle tekster, men her skal man ikke desto mindre passe på med at lave et knæfald for noget ringere, som valgmenigspræst Morten Kvist var inde på i avisen den 22. oktober. Det handler nemlig også om almindelig dannelse og den sproglige kamp mod sekularisering.

Lad os tage eksemplet med Noas ark, der er blevet til Noas båd. Ifølge den erfarne bibel-oversætter Iver Larsen kan det undre, fordi det hebraiske ord, der bruges, faktisk ikke betyder båd, men snarere en kasse. Det samme hebraiske ord bruges også om Moses-kurven. ”Den bibelske ark havde intet ror, ingen sejl eller årer og kunne derfor ikke sejle, kun flyde. Er det så en båd”, spørger Iver Larsen.

Og måske er ordet ”ark” et af de ord, man kulturelt bør kæmpe for at bevare på nudansk ligesom i alle de nyere engelske oversættelser, der stadig taler om Noahs ark? Som en af Kristeligt Dagblads læsere lidt spydigt, men også tankekvækkende på nettet gjorde opmærksom på, må denne form for logik jo føre til, at det store kunstmuseum Arken ved København også bør tage navneforandring til Båden, så fremtidige historieløse generationer ikke skal undre sig for meget over navnet.