Prøv avisen
Leder

Tillykke til Europa

"Det virker indimellem, som om nutidens politikere trængt af den økonomiske krise har glemt fortiden og har snuden så meget i eget spor, at de har tabt blikket for helheden," skriver Karin Dahl Hansen i dagens leder.

Murens fald og genforeningen af Europa skal forvaltes med omhu

Det er nemt at få øje på problemerne i EU og Europa i dag. Økonomien skranter mod syd, mod øst er der fortsat gigantiske fattigdomsproblemer, og i EU strides man om alt fra skattely til briternes manglende vilje til at betale til fællesskabet - ja, de truer endog med helt at forlade unionen.

Men tænk, hvis Jerntæppet symboliseret ved Berlinmuren fortsat var gået tværs gennem Europa. For præcis 25 år siden skete det utrolige og utænkelige. Muren blev hugget ned, og det ene kommunistiske diktatur efter det andet i Central- og Østeuropa faldt som dominobrikker. Og dét næsten uden blodsudgydelser. Demokrati og frihed afløste den kolde krig, og angsten for en altødelæggende atomkrig blev trængt i baggrunden.

Siden er et dusin østlande blevet optaget i EU og Nato, og et genforenet Tyskland er blevet en ansvarlig og bærende kraft i det genforenede Europa. Det er en fantastisk historie, der er værd at glæde sig over i disse dage.

Tyskerne har ydet en kolossal indsats for at hele sårene i det delte land, men trods svimlende investeringer eksisterer der fortsat et øst og et vest, når man ser på for eksempel tilfredsheden med livet, ledighed, privatøkonomi, daginstitutioner og skoler. Dertil kommer det mentale, som fortsat skiller navnlig de ældre tyskere.

Men en ny generation er nu voksen og har aldrig kendt til andet end et helt Tyskland og et helt Europa. Med tiden vil de økonomiske forskelle forhåbentlig mindskes, men vi må aldrig blive historieløse, og derfor må man bestandigt minde også dem, der ikke selv har oplevet det delte Europa, om den fantastiske heling efter såvel Første og Anden Verdenskrig som den efterfølgende kolde krig. Et helt, fredeligt og demokratisk Europa er ingen selvfølge. Det så man i 1990'erne på Balkan, og i disse år skeler verden og navnlig østeuropæerne bekymret til Putins Rusland og dets stormagtsdrømme. Men ingen kan for alvor forestille sig Rusland krænke Nato-medlemmer som Estland, Polen eller Slovakiets suverænitet, på samme måde som Sovjet i sin tid krænkede Ungarn og Tjekkoslovakiets. Det kan vi takke det forenede Europa for.

Det virker indimellem, som om nutidens politikere trængt af den økonomiske krise har glemt fortiden og har snuden så meget i eget spor, at de har tabt blikket for helheden.

Der er grund til netop i 25-året for Murens fald at minde hinanden om den gave, som europæerne, men reelt hele verden, fik for 25 år siden, og bede alle forvalte den med omhu. Et fredeligt og stærkt Europa, der har ligheder snarere end forskelle for øje, er det bedste, man kan give fremtidige generationer. kdh