Tager danskerne ordentligt imod de mennesker, der flygter fra krig og ødelæggelse? I årtier har kritikere kaldt danskerne for hjerteløse over for den strøm af mennesker, der kommer til Danmark på flugt, i disse år ikke mindst fra Mellemøstens krige.
Et samfund, hvis hjerte er kommet på skrump, kaldte politiker Uffe Elbæk i oktober Danmark. Hjerteløsheden er på stormende fremmarch i partier, der dræner samfundet for basal medmenneskelighed, skrev forfatter Rune Engelbreth i november. Og op gennem slutningen af det 20. århundrede var det meget udbredt at mene, at det var udtryk for et forkvaklet menneskesyn at diskutere begrænsning på indvandring.
I år er det dog også kommer frem, at Danmark er nummer fire på en liste fra EU over, hvilke EU-lande der tager imod flest flygtninge i forhold til landets eget befolkningstal. Det kunne have ført til indrømmelser i synet på de hjerteløse danskere, men det er ikke sket, og nogle gange får man indtrykket af, at de moralske angreb ikke handler om mængden af flygtninge, men snarere projicerer basal frustration over umenneskelige krige over på nære modstandere.
Virkeligheden ser ikke hjerteløs ud. Kristeligt Dagblad kunne i fredags fortælle, hvordan den lille nordjyske by Vrå havde taget imod 200 flygtninge fra hovedsageligt Syrien. Det er ikke nogen lille præstation i et lokalsamfund med 2500 indbyggere. Modtagelsen har krævet kritisk debat, lokalt medspil og en stor indsats fra nøglepersoner. Og siger nogle så i Vrå, at de har nået grænsen for indvandring, er det ikke fair at kalde dem hjerteløse.
Man skal ikke tale til den indre svinehund, lød det under indvandringsdebatten i 1980'erne. Men taler man til politikere og befolkning, som var de kolde og kyniske, taler man ligeledes til stodderen i dem. For man forventer de laveste motiver og ser andre mindre.
Bedre ville det være at få løst de konkrete problemer, som alle i dag ved følger med indvandring. Et eksempel er grov chikane mod kristne konvertitter. Hver tredje indvandrerkristne har oplevet overgreb på grund af sin tro, fremgik det i den forløbne uge af en undersøgelse blandt 48 adspurgte. Men både asylcentre og regering afviser at finde ud af, hvor mange overgreb der er i landets asylcentre. Det er den slags rygvenderi, der skaber frygt.
Dilemmaerne i indvandrerdebatten går ikke væk. Fremover vil det europæiske slagsmål om at fordele flygtninge snarere vokse. Et godt første skridt i den debat ville være ikke at fælde dom over befolkningens menneskelige kvalitet, når folk indlader sig på den svære diskussion om, hvor mange indvandrere de finder det rigtigt at tage imod.