Prøv avisen
Leder

Syge lærere og glade elever

Henrik Hoffmann-Hansen er politisk redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Tænk, hvis også lærerne tog folkeskolereformen til sig

276 elevrådsrepræsentanter på danske folkeskoler har spurgt deres kammerater, hvad de synes om den nye folkeskolereform. Interes-sant nok er de godt tilfredse. Vel er der efter de første 100 dage stadig begyndervanskeligheder, men eleverne glæder sig generelt over de længere skoledage, viser undersøgelsen fra elev-organisationen Danske Skoleelever. Resultatet flugter med en anden undersøgelse fra Kommu-nernes Landsforening for et par måneder siden, der også blandt elevernes forældre pegede på stor tilfredshed.

Man fristes til at sige, at så mangler vi bare lærerne. Det er imidlertid ikke helt rigtigt, for som det tidligere er fremgået af Kriste-ligt Dagblad, ser en del af dem ligeledes positivt på reformen. De glæder sig for eksempel over, at de nu har fri, når de har fri om aftenen eller i weekenderne.

Ud over selve folkeskolereformen er der blevet ændret på lærernes arbejdstid. Det sidste er sket ved et lovindgreb, da lærerne og deres organisationer ikke frivilligt ville acceptere de nye arbejdstidsregler, som kommunerne stod fast på i overenskomstforhandlingerne. Loven kræver mere ”tilstedeværelse” af lærerne på skolerne, flere undervisningstimer og færre timer til forberedelse. Danmarks Lærerforening arbejdede længe benhårdt imod reglerne - og arbejder tilsyneladende ufortrødent videre på at udvande dem.

Det har muligvis medvirket til, at omkring en tredjedel af kommunerne har fundet det nødvendigt at indgå lokale aftaler med lærerne. De har i nogle tilfælde fået tilstedeværelsespligten blødt op, så de paradoksalt nok godt kan være hjemme og ”til stede” på samme tid. Der kan være praktiske årsager til aftalerne, såsom mangel på skolelokaler, hvor lærerne kan arbejde. Alligevel må man undre sig over, at Kommunernes Landsforening, der lagde så stor vægt på at få nye arbejdstidsregler, nu ser igennem fingre med, at så mange medlemskommuner modarbejder lovens intentioner.

Det største problem er dog, at lærerne generelt fortsat har meget svært ved at acceptere de nye arbejdsbetingelser. En undersøgelse har for nylig vist, at sygefraværet blandt lærere i de større byer er steget med mellem 25 og 40 procent, siden skolereformen trådte i kraft. Angiveligt er årsagen stress som følge af det øgede arbejdspres. Det lyder besynderligt, at reformen skulle kunne få de konsekvenser, og man må håbe, at skolelederne reagerer hurtigt og kontant på det ekstra fravær. Hverken kolleger eller elever kan være tjent med det, hvis det ikke skyldes egentlig sygdom. Og så ville det i øvrigt være hjælpsomt, at lærernes faglige organisationer engagerede sig aktivt og positivt i den reform, der nu engang er vedtaget på Christiansborg.

hhh