Mennesker i havsnød skal naturligvis samles op. Det er indlysende. Men dilemmaet på Middelhavet er, at jo flere flygtninge, der bliver reddet, desto flere desperate mennesker sætter menneskesmuglerne ud på overfyldte plimsollere i forvisning om, at de vil blive samlet op af den italienske kystvagt eller private rederier.
Italien har reddet omkring 100.000 bådflygtninge i år, hvilket er rekordmange, og alene danske rederier har i år bjærget 3000 mænd, kvinder og børn på flugt fra primært Eritrea, Syrien og Somalia.
Nu varsler Italien, at landet vil indstille sin bekostelige indsats, som det føler sig alene med i EU, og rederierne, heriblandt danske Torm, Mærsk og Norden, forudser, at deres fragtskibe vil skulle redde endnu flere mennesker i nød. Det er indlysende forkert at overlade denne gigantiske humanitære opgave til private rederier, som besejler Middelhavet for at fragte olie, gods og andet - ikke for at redde mennesker, hvilket skibene heller ikke er udrustet til, og besætningen ikke uddannet i at håndtere. Men det er lige så indlysende, at der ikke findes enkle svar og løsninger. Ngo'erne har kritiseret EU for at undlade at hjælpe og sammenligner det med at stoppe med at sende ambulancer til biluheld. Men sammenligningen holder ikke. For det er jo ikke således, at for hvert biluheld en ambulance kommer til, skaber det lyst til at lave flere biluheld.
Svaret på den alvorlige og farlige situation på Middelhavet findes ikke hos private rederier eller hos kystvagten. Løsningerne skal findes i Syrien, på Afrikas Horn og alle de andre steder, hvorfra folk flygter i desperation over voldsomme blodsudgydelser og regimer, der tænker på alt andet end den civile befolknings sikkerhed. Det ligger desværre ikke lige for med varige fredsløsninger, men så længe parterne strides, og mennesker er så desperate, at de vil overlade deres børns og egen skæbne til kyniske menneskesmuglere, vil strømmen af flygtninge på Middelhavet fortsætte.
Realistisk set er strømmen af bådflygtninge sandsynligvis vokset, efter at Italien iværksatte sin patruljering af Middelhavet. For det har øget chancerne for at nå helskindet og sikkert til Europa. Med andre ord: Det er forkert af Italien - og EU - at indstille sin patruljering langt ude i Middelhavet, men det er også forkert at fortsætte. For jo flere, der vover sig ud på den farefulde færd, desto flere drukner også. Uagtet en stor indsats fra såvel italienere som private rederier.
Ifølge international ret er rederier forpligtet til at hjælpe mennesker i havsnød, mens der ikke er nogen, der siger, at EU er forpligtet til at patruljere sit farvand. Dermed ender de internationale rederier med at løse et problem, der reelt er hele verdens. kdh