De farlige bortforklaringer

Nedladende at påstå, at islam ikke spiller en rolle i tidens krige

Michael Bach Henriksen er kulturredaktør på Kristeligt Dagblad.
Michael Bach Henriksen er kulturredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Det er et velkendt fænomen, at man som moderne medieforbruger kan blive noget hårdhudet med årene. Voldsomme nyheder fra udlandet har man undertiden kun et skuldertræk tilovers for: krig og naturkatastrofer lærer man at behandle med professionel distance.

Undertiden er det alligevel værd at stoppe op og betænke den nutidige medieverdens kynisme under indtryk af de vitterligt virkeligt horrible nyheder fra udlandet. Senest var vi i weekenden via medierne vidner til en bestialsk nedslagtning af 28 mennesker i en bus i Kenya. Deres forbrydelse: De var ikke muslimer. For flertallet af medieforbrugere er den brutale forbrydelse notestof. Vi er næsten blevet vant til disse mord på åben gade. Men det nytter ikke noget at lukke øjnene for nyhederne og for det religiøse element i disse henrettelser.

Det er den somaliske militante gruppe med forbindelse til al-Qaeda, al-Shabaab, der står bag henrettelsen af de 28 ikke-muslimske passagerer. De levede ikke op til forbrydernes groteske krav om at citere vers fra Koranen for at redde livet. Når forbrydelser som disse kommer til offentlighedens kendskab, er der ud over et skuldertræk som mulig reaktion én anden, der med sikkerhed dukker op: forsikringen om, at denne eller hin halshugning eller nedskydning fra Islamisk Stat eller al-Shabaab intet har med islam at gøre.

Til trods for at forbryderne selv vedgår at begå deres bestialske handlinger i islams navn med et udtrykt ønske om at bane vejen for et muslimsk kalifat, vil vestlige kommentatorer ikke desto mindre hellere forklare uhyrlighederne gennem en materialistisk linse: årsagen er økonomisk ulighed eller social deroute og skal ikke findes i religionen.

Nyligt afdøde biskop Jan Lindhardt havde imidlertid ret, da han kort efter al-Qaedas angreb på USA den 11. september 2001 sagde: ”Når den ene part siger, at det er en religionskrig, så kan vi da ikke sige, at det ikke er en religionskrig. Det ville være idiotisk. Vi kan kun tænke i penge og sige, at det nok er, fordi de er fattige (...) Men det er ikke deres problemstilling: Det er en massiv foragt for vores måde at have kultursamfund på.”

Med et historisk eksempel vil det svare til at hævde, at korstogene intet havde med kristendommen at gøre. Selvfølgelig havde de det. Men dermed ikke sagt, at alle kristne er kristne på samme måde som korsfarerne, ligesom alle muslimer selvsagt ikke skal tages til indtægt for islamistiske terrororganisationers hærgen.

Alle bør derfor kunne blive enige om, at religion spiller en større og større rolle i verdens konflikter, der ikke længere alene kan forstås som territoriale. 28 mennesker i Kenya, der ikke kunne citere Koranen og derfor blev dræbt, er seneste udtryk for denne udvikling.

mbh