Den måske lukkede bog

Venstre ånder lettet op efter ny bog. Men er der grund til det?

Henrik Hoffmann-Hansen er politisk redaktør på Kristeligt Dagblad.
Henrik Hoffmann-Hansen er politisk redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Forårets strid mellem Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen er en lukket bog. Nu ser man fremad. Det gentog partiformanden i går efter Folketingets spørgetime. Den nye, meget omtalte portrætbog ”LLR” har nemlig fået Venstre til at ånde lettet op. Medierne har over en bred kam de seneste dage konstateret, at bogen, som er skrevet af to journalister fra BT, ikke har bragt noget afgørende nyt frem, som kunne true Lars Løkke Rasmussens position som statsministerkandidat.

Vel, den tidligere Venstreminister Britta Schall Holberg citeres for, at hun tror, at ”hvem som helst i folketingsgruppen vil kunne svare, at Lars drikker for meget, men det er jo blevet accepteret.” Der fortælles, at partiformanden en sen aften cyklede tværs over Rådhuspladsen i København og væltede ind i en blomsterkumme og vrissede ad dem, der ville hjælpe ham. Et vidne mener, at han virkede beruset. Og der gengives beretninger om Løkkes temperamentsfulde overfusninger med råb og ukvemsord mod journalister som Jes Dorph-Petersen og den tidligere direktør i Dansk Industri, Lars B. Goldschmidt.

Ret beset er der ikke meget nyt i de historier. En af de få nyheder er, at Lars Løkkes privatchauffør, som var ansat af Venstre, blev budt nogle helt urimelige arbejdsvilkår med arbejdsuger på over 80 timer. En historie, der mest er et problem for partiorganisationen.

Alligevel tegner bogen overordnet et deprimerende billede, ikke bare af Lars Løkke Rasmussen, men af dansk politik som helhed. Der efterlades samme kyniske indtryk, som skabes af moderne tv-serier som ”Borgen” og den amerikanske ”House of Cards”. At alt handler om magt, intriger og egeninteresse og meget lidt om politisk indhold.

Ingen ser ud til at have holdt sig tilbage i den beskidte kamp, heller ikke Lars Løkke Rasmussens modstander, næstformand Kristian Jensen. Han orkestrerede angiveligt nøje hele angrebet på sin formand med europaparlamentarikeren Jens Rohde som stråmand. Skal man tro Lars Løkke Rasmussen, er alt dette dog nu fortid. Selv hans hårdeste kritiker, Birthe Rønn Hornbech, siger, at han har ”forbedret sig”. Glemt er hendes tidligere forslag fremsat her i avisen om, at han burde genoverveje sin livsstil på et refugium.

Det ser ud til, at Venstre konkluderer, at når to journalister på et formiddagsblad efter et halvt års intensiv research ikke har kunnet finde mere belastende materiale, så går det nok med Løkke som statsministerkandidat igen.

Men gør det det? En ting er jo at lægge låg på fløjkrige og stramme sig an til en valgkamp, noget andet at lede et land. Man kan selvfølgelig vælge at fokusere på, at han politisk har vist sin dygtighed ved at få gennemført flere store reformer, og at han har visioner for velfærdssamfundets fremtid. Spørgsmålet er bare, om det rækker for vælgerne. Tør de tør satse på, at han ikke kommer til at inspirere til nye kapitler om bjergsomhed, bilagsrod, fadbamser, umotiverede mødeafbud og utøjlet raseri? At bogen virkelig er lukket helt i?

hhh