Prøv avisen
Leder

Åndløshedens tyranni

Mennesker søger åndfuldhed, men DR skærer ned på området

For nordboere falder pinsen sammen med netop den tid på året, hvor lyset og livskraften i naturen nærmest eksploderer. Det har givet ikke mindst salmedigterne et righoldigt forråd af ordbilleder til at beskrive, hvad højtiden handler om. N.F.S. Grundtvig, der i sin store salme ”I al sin glans nu stråler solen” opfinder det kraftfulde og generøse ord ”livslyset”, er også her mesteren over dem alle. I hans pinsesalmer forklares, hvad det vil sige, at Guds Helligånd kommer til mennesker. Det er kærlighedens ånd, sandhedens ånd, lysets ånd og åndernes ånd, der i et saligt sjælebad forbinder Gud med mennesker og omvendt. I alle sammenhænge står ånd for noget positivt.

Selvom der teologisk set er et stykke vej fra Helligånden til menneskelig åndfuldhed, er udtrykket ”beåndet” et godt sprogligt eksempel på, at ånd er noget, der kommer til os udefra.

Grundtvig kalder mennesket for ”et guddommeligt eksperiment af støv og ånd”. Mens Søren Kierkegaard betegner mennesket som en syntese af krop og sjæl båret af ånd. Mennesket rummer både det timelige og det evige i sig, og ånden forbinder os med det evige, siger han.

Ånden er en helt afgørende del af menneskets eksistentielle grundvilkår. I så mange sammenhænge er den åndelige dimension imidlertid væk. Mennesket reduceres både af omgivelserne og af sig selv til alene at være forbruger eller borger i en kultur, hvor tempoet øges i takt med den materielle velstand.

Men i det stille vokser der et oprør mod åndløshedens tyranni frem. Mennesker søger dybde, dannelse og åndfuldhed. Længslen efter mening er for mange mere styrende end længslen efter materielle goder.

Voksne danskere søger mod højskolernes kurser og strømmer til museernes udstillinger, ikke mindst kunstudstillinger. Klassisk litteratur sælges i nye, store oplag. Seriøse medier går frem. Flere siger, at de er begyndt at gå i kirke. Den brede folkelige interesse for den fælles kirkelige og åndelige historie i 500-året for Reformationen kan også ses som et tegn på et opgør med åndløsheden. Det samme kan den spirende protest mod en digital kultur, der har taget snart sagt alle som gidsler og fremmer overfladiskhed, hurtighed og dumhed. Åndløshedens modsætning er i høj grad dannelse og historisk bevidsthed.

Derfor er det særligt beklageligt, at landets store mediemastodont, DR, i denne tid udvikler sig i en uheldig retning på netop det åndelige område. I de seneste dage har vi her i avisen beskrevet, hvorledes DR har reduceret antallet af programmer, der handler om tro. Især programmer, der specifikt beskæftiger sig med kirke og kristendom, er røget ud. Ud over gudstjenestetransmissioner er der ikke flere tilbage. Det eneste radioprogram, der har handlet om kirke og kristendom, men ikke kun, er ”Mennesker og tro”. Dette program bliver nu også fjernet fra sendefladen.

DR manipulerer offentligheden, når det ved hver omlægning og beskæring af trosprogrammerne er blevet sagt og nu siges igen, at det gamle erstattes af noget nyt og endnu bedre. Det sker ofte ikke. Tværtimod udvandes indholdet, og underholdningsværdien øges. Det er uforståeligt, at DR i en tid, hvor mastodontens publice service-forpligtelse er sat til debat, ikke evner at fastholde endsige styrke sine filosofiske, kristelige og bredere åndelige dannelsesprogrammer, når det sågar er en specifik forpligtelse for DR at oplyse om kirke og kristendom.

Også DR må rejse sig til kamp mod åndløshed og til et forsvar for dannelse.

God pinse.