Et flertal af landets indbyggere uden for Midtjylland vidste indtil dronning Margrethes nytårstale i lørdags ikke, at Aarhus fra og med denne måned er Europæisk Kulturhovedstad. Men efter talen og regentens rosende beskrivelser af landets næststørste by og årets mange kulturelle aktiviteter er der ingen undskyldning for uvidenheden længere.
Om Dronningens forventninger til Aarhus 2017, som kulturbyprojektet kaldes i daglig tale, så ændrer noget i substansen, må tiden vise, for det er først, når projektet for alvor skydes i gang den 21. januar, og i månederne efter, at man vil se, om den lange forberedelsestid bærer frugt. Skepsis er der nok af, en skepsis, der også luftes i dagens avis, hvor to kulturfolk uden for regionen anmelder det omfattende trykte program for Aarhus 2017. Deres kritik går blandt andet på, at programmet virker for finkulturelt, og at der mangler en rød tråd i årets arrangementer.
En sådan rød tråd er rigtignok svær at finde, for når mange af de i forvejen eksisterende kulturelle tiltag i regionen såsom krimimesse i Horsens er med i programmet, er det svært som borger at se et konsekvent snit. Den manglende røde tråd hænger sammen med en anden udfordring for Aarhus 2017, nemlig fornemmelsen af, at til dem, der har, skal mere gives. Aarhus oplever i forvejen stor kulturel vækst eksemplificeret ved de tre relativt nye publikumsmagneter Moesgård Museum, kunstmuseet Aros og hovedbiblioteket DOKK1, så det er ikke kulturtilbud, byens borgere mangler, men oveni overflødighedshornet kastes så et helt år med endnu flere kulturaktiviteter.
I dét lys havde det måske givet bedre mening, om Sønderborg, som Aarhus konkurrerede med i sin tid, havde fået æren, og vel er det en futil debat nu, men det understreger vigtigheden af, at Aarhus 2017 bliver for hele regionen og ikke kun dens forvænte storby, og at der kommer en blivende arv ud af kulturbyåret.
Denne arv bliver ikke i form af nye bygninger, som man har set ved tidligere kulturhovedstæder – eksempelvis er kunstmuseet Arken en frugt af Københavns år som kulturhovedstad i 1996 – men snarere i form af forhåbentlig blivende institutioner som en ny børnebogsfestival og en ny kunstfestival.
Direktør Rebecca Matthews fortæller i interviewet i dagens avis, at kulturby-mottoet oprindelig var ”Rethink”, eller gentænk, men at det blev ændret til det nuværende ”Let’s rethink”, altså lad os gentænke. Det var en klar forbedring, for det understreger det sociale aspekt ved kulturhovedstaden.
Om 2017 bliver en succes er ikke mindst afhængigt af, om befolkningen deltager aktivt og (gen)tænker med. Programmet er ikke blot endnu et tilbud til regionens kreative klasse fra et ambitiøst festivalsekretariat, men en invitation til at bidrage selv. Når året er slut, og kulturhovedstadskaravanen drager videre, bør de mange tiltag have gjort en positiv forskel i hele regionen og ikke bare have været endnu en fest og flere fornøjelser for aarhusianerne.