Prøv avisen
Leder

Abort er ikke bare ja eller nej

Af Johannes Henriksen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Irsk ja er klart, nu skal landet turde tage debatten

Det var et klart og bredt flertal af irerne, som ved en folkeafstemning i fredags valgte at afskaffe det forbud i forfatningen mod abort, der har eksisteret siden 1983. Både blandt kvinder og mænd, på tværs af aldersgrupper, i by- og landdistrikter var ønsket om et opgør med en af Europas mest restriktive abortlovgivninger massivt. Kun blandt gruppen over 65 år var der et flertal for at bevare abortforbuddet. Omvendt var tilslutningen til at afskaffe forbuddet blandt yngre aldersgrupper et godt stykke over 80 procent.

Det kan man godt tegne som en generationskonflikt, men det irske valg efterlader i højere grad et indtryk af bred, folkelig opbakning til en friere abortlovgivning, som det er tilfældet i størstedelen af Europa. Som flere iagttagere påpeger i dagens avis, skal den irske afstemning også ses i lyset af landets hastige udvikling fra socialt konservativt til socialt liberalt, som tillige er en klar svækkelse af den katolske kirkes politiske indflydelse.

I Danmark har der været fri abort siden 1973, og selvom opbakningen herhjemme ligger langt over niveauet i Irland og andre steder, er det værd at bemærke, at abort i løbet af de senere år er blevet genstand for en åben og reflekteret debat, som uden at anfægte kvindernes ret til selvbestemmelse ikke desto mindre formår at sætte lys på de etiske dilemmaer, der naturligvis knytter sig til abortspørgsmålet. I USA derimod går udviklingen snarere i retning af en stadigt mere polariseret debat. Trump-administrationen har bebudet flere stramninger af landets liberale abortlovgivning, herunder fjernelse af statslig støtte til abortklinikker, ligesom enkelte stater har indført særlovgivning, som begrænser retten til fri abort. Den stærkt ideologiserede debat mellem pro life og pro-choice-fraktioner bidrager ikke til oplysning eller refleksion, men øger kun polariseringen.

Med fredagens ophævelse af forfatningsforbuddet står Irland foran en vigtig debat. Med afsæt i folkeafstemningen vil det irske parlament nu indlede arbejdet med en ny abortlovgivning, som formentlig vil danne grundlag for en model med fri abort, som dem vi kender fra de øvrige europæiske lande. Man kan håbe for irerne, at debatten om en ny abortlovgivning vil blive saglig, nuanceret og oplysende. Aktuelt er der en tendens til, at værdidebatter om alt fra omskæring til dyrevelfærd og abort bliver skingre og endimensionelle. Som om der kun kan siges ja eller nej.

Det er klart, at man både i en folkeafstemning og i det enkelte menneskes liv, stillet over for valget om abort eller ej, må være i stand til at tage stilling. Men væsentlige etiske spørgsmål rummer ikke blot ja og nej. De er fyldt med dilemmaer, vi som samfund skal have modet til at reflektere over. Den enkelte kvindes valg om abort skal ikke kriminaliseres, men et samfund som ikke er i stand til anerkende det valg som svært, og som et valg, der fortjener at blive truffet på baggrund af oplysning og refleksion snarere end tabuisering, svigter også den enkelte kvinde.