Prøv avisen
Leder

Abort rejser nye etiske problemer

Af Erik Bjerager, Ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Og nu tillades næsten alle sene aborter efter 12. uge

Da Danmark vedtog den fri abort for snart 45 år siden, var det ingen etisk blåstempling af indgrebet. Det var derimod en afkriminalisering af en praksis, som mange gravide unge kvinder følte sig presset til at søge på udenlandske klinikker eller på køkkenborde hos kvaksalvere herhjemme. Den fri abort afkriminaliserede svangerskabsafbrydelsen inden fosterets 12. uge, men gjorde ikke afbrydelsen etisk rigtig, og den fri abort rejser bestandigt nye etiske problemer. Den dag i dag står debatten mellem kvinders frihed og ret til at bestemme over egen – og det ufødte barns – krop og på den anden side fosteret og det ufødte barns rettigheder, herunder retten til at leve.

Debatten for og imod fri abort er stort set forstummet herhjemme, men bølger frem og tilbage i mange andre lande. Ikke mindst i USA, hvor abortlovgivningen er langt mere liberal end herhjemme og giver kvinder adgang til fri abort frem til 24. svangerskabsuge, lidt afhængigt af lovgivningen i de enkelte delstater. Det betyder i praksis, at der på abortklinikker kan aborteres fostre så gamle, at de på hospitalernes fødestuer kaldes børn og vil kunne overleve.

Det samme sker i meget mindre omfang herhjemme, men næsten alle ansøgninger om sen abort bliver nu godkendt, og det rummer også etiske problemer. Nye tal viser, at flere end 9 ud af 10 ansøgninger om abort efter 12. uge efterkommes, hvis fosteret er misdannet, eller kvindens sociale situation taler for det.

Med fostervandsprøver, ultralydscanninger og anden teknologisk udvikling kan man nu med stor sandsynlighed afgøre, om et foster lider af sygdom eller på anden måde er handicappet. Udviklingen har bidraget til, at der fødes langt færre børn med handicap og stort set ingen med Downs syndrom. Det er forståeligt, at alle forældre ønsker sig et sundt og raskt barn, men udviklingen er med til at indsnævre normalitetsbegrebet, så det at få et handicappet barn ikke længere er et livsvilkår, men snarere et tilvalg.

Nogle forældre vælger i dag et barn fra, fordi det har et forkert køn. Af samme grund oplyser danske hospitaler ikke kønnet på fostre før efter 12. graviditetsuge, og man kan ikke få en senabort, alene fordi man er utilfreds med sit kommende barns køn. Men i udlandet kan man få bestemt sit barns køn inden abortgrænsen og derefter få foretaget aborten herhjemme. På verdensplan er abort på pigefostre et så stort etisk problem, at FN for nogle få år siden anslog, at der mangler op mod 117 millioner piger i verden, især i Kina og Indien. Piger har i mange samfund og kulturer lavere værdi end drenge. De vælges derfor fra. Det er paradoksalt, at det, som har været den vestlige kvindekamps måske største sejr, fri abort, nu også bliver brugt til den ultimative undertrykkelse af kvindekønnet, nemlig det massive fosterdrab på piger.

Abortgrænsen på 12 uger herhjemme er sat efter pragmatisk skøn. En abort inden er ikke så farlig for moderen, fordi fosteret fortsat er lille. Det ligger også som et dilemma i debatten, at det etiske problem ved at fordrive et foster vokser med fosterets alder. Brug af fortrydelsespiller rummer et meget mindre etisk problem end senaborter af raske fostre, lyder argumentationen. Men principielt set er det etiske problem ved at fjerne et liv det samme.

Den fri abort bør vedblive at være til anfægtelse. Svaret er ikke at genkriminalisere svangerskabsafbrydelse, men derimod bør der gøres meget mere for at bringe antallet af aborter ned. Det er dybest set ikke et civiliseret samfund værdigt at tage livet af fostre, der kan leve.