Adoption og penge

En kulegravning af adoptions-systemet er nødvendig

DANMARKS RADIOS PROGRAM 21 søndag bragte helt forståeligt nationen i kog med sit program om adoptionsbørn fra Indien til Danmark. Her blev det nemlig dokumenteret, at en indisk børneflok mod deres fars vilje reelt var blevet bortført og solgt af det indiske børnehjem Preet Mandir som adoptionsbørn til Danmark.

Den gribende udsendelse satte fokus på det, der må være alle adoptivforældres mareridt, nemlig at det pludselig viser sig, at det barn, man har adopteret og knyttet sig til, er leveret uretmæssigt på falske præmisser.

Hvor mange af den slags sager, der findes i Danmark, har ingen lige nu overblik over, men hver en sag er selvfølgelig én for meget. Familie- og forbrugsminister Carina Christensens (K) beslutning om et midlertidigt stop for adoptioner fra Indien er en god idé, indtil hele systemet omkring adoption er blevet kulegravet.

ALLEREDE INDEN KULEGRAVNINGEN af systemet står det med søndagens udsendelse klart, at interkontinental adoption på bekymrende vis er blevet en kommerciel og særdeles indbringende forretning i takt med den globale velstandsstigning.

Velstandsstigningen har gjort adoptionsmarkedet til sælgers marked, dels fordi forældre i Den Tredje Verden med blot lidt flere penge mellem hænderne er mindre tilbøjelige til at bortadoptere, og dels fordi endnu flere rige og vestlige adoptionsforældre i de senere år har meldt sig på markedet som aftagere af børn fra Den Tredje Verden.

Det er med andre og mere kyniske ord markedskræfterne, der nu også på dette område styrer udviklingen. På grotesk vis og stik imod de fleste adoptionsforældres ønsker er disse i forvejen udsatte børn nu blevet en global handelsvare, som mellemmænd tjener styrtende på.

OM MELLEMMÆNDENE, der tjener godt på disse menneskelige tragedier, alle sidder i Den Tredje Verden, må indtil videre stå hen i det uvisse. Forhåbentlig vil kulegravningen af hele systemet omkring adoption kaste mere lys på det spørgsmål.

Men DRs udsendelse efterlod et indtryk af, at det bestemt ikke er sikkert, at alle skurkene i denne sag er at finde uden for Danmarks grænser. Godt nok føler de danske adoptionsforeninger sig udhængt efter udsendelsen, men der er faktisk en del spørgsmål, som adoptionsforeningerne for egen skyld bør svare meget klart og utvetydigt på ret hurtigt.

Samarbejdet med flere indiske børnehjem blev stoppet for flere år siden, men hvorfor accepterede adoptionsforeningerne tilsyneladende dengang at betale dobbelt så meget pr. barn imod den indiske regerings ønske? Hvorfor er det i Danmark så utrolig dyrt at adoptere? Burde disse adoptionsgebyrer på over 100.000 kroner ikke garantere, at ingen dansk adoptionsfamilie nogensinde kom til at stå i den situation, som DRs udsendelse skildrede? Svarene blæser indtil videre i den globale vind.

holm