Da statsminister Mette Frederiksen (S) i går talte ved Folketingets afslutningsdebat, forsømte hun ikke at rose regeringens indsats under coronakrisen. Men der var dog et lille anslag til refleksion, når det kom til de ældre. For her overvejede statsministeren, om der var fundet den rette balance mellem at beskytte de ældre mod smitte uden at skabe ensomhed og mismod.
Hun erkendte, at det havde været hårdt for mange. Og også for hårdt.
Det må man give statsministeren ret i. Navnlig når målinger viser, at ensomheden er eksploderet under coronakrisen.
Alligevel kan man være i tvivl om, hvorvidt der vil blive handlet anderledes, skulle der komme en ny smittebølge til efteråret.
For krisen har vist, at regeringen anser ældre for svage og som nogen, der skal passes på. Og i iver efter at redde liv, har man talt og handlet, som drejede det sig om umyndige børn.
Det gør det ikke. Ældre er lige så forskellige som alle andre. De har ret til selvbestemmelse og krav på respekt. Også under en pandemi.